Hvad er Empadronamiento og hvad bruges det til?
Alle der bor i Spanien er forpligtede til at blive skrevet ind i folkeregisteret hos deres lokale kommune. Det er ikke valgfrit, og bliver obligatorisk når du har boet i landet i mere end 6 måneder (mens det er muligt at få NIE efter 3 måneder). Du skal have gennemgået denne process, Empadronamiento, for at få adgang til vitale dele af livet i Spanien, såsom det offentlige sundhedssystem og undervisning.
Det er meget ligetil, og det er en af de mere kedelige processer, du kan udsættes for i Spanien (bare rolig, der er mange andre der er mere komplicerede ;-) ). Det går hurtigt, og vil ofte kun tage få minutter, da der sjældent er kø.
Når du er blevet skrevet op vil du automatisk få adgang til en række sociale ydelser såsom muligheden for at blive gift, at stemme, at få skrevet et barn ind i den lokale skole, søge om opholdstilladelse, søge et visum, at blive registreret i det sociale sikkerhedssystem, få et sygesikringskort... du kan nok se, hvor det fører hen.
Hvis du flytter, også selv om det er indenfor byen, så skal du igen tage turen hen og blive registreret med din nye adresse.
De nødvendige dokumenter til Empadronamiento
Inden du er på vej ud af døren, så bør du have følgende dokumenter klar:
- Formularen til at søge om Empadronamiento - som kan hentes på kontoret eller online.
- ID: F.eks. dit pas eller dit kørekort.
- Dokumentation for, hvor du bor: En lejekontrakt, en regning, osv. Du kan også få ejeren af den lejlighed, hvor du bor til at underskrive en kopi af hans/hendes DNI, for på den måde at bekræfte at du bor der.
Hvor kan man blive "empadroneret"?
Du skal tage hen til "Ayuntamiento" eller "Junta Municipal del Distrito" (de kommunekontorer, der ligger tættest ved dig). Hvis du vil have at det skal gå endnu hurtigere, så kan du bestille en tid, hvilket gør tingene noget nemmere for dig. Du kan ringe 101 og bestille, men du kan også gøre det via denne hjemmeside.
Her er der en liste over kontorer i Barcelona åbne fra kl. 8.30 til 17.30.
Hvis du vil have mere information, så bare læg en kommentar, så skal jeg prøve at hjælpe!
Held og lykke med papirarbejdet og hav et godt ophold i Barcelona :D