Der er rigtig mange pladser i den catalanske hovedstad, som alle stammer fra forskellige epoker og har forskellige stilarter. Nogle har restauranter, springvand og grønne områder. Der er centrale pladser, som alle kender, som f.eks. Plaza Catalunya, Plaza Real og Plaza Espanya, og så er der de mere uudforskede, som man kan finde ved et tilfælde, når man drejer om et hjørne, eller dem man har hørt om, men ikke aner hvor ligger.
Der er tale om et stort antal, og hvis man sætter sig for at skulle se dem alle kan det godt gå hen og blive lidt kompliceret. Derfor vil vi prøve på at opsummere dem, der bedst kan betegnes som det autentiske Barcelona, og som enten ligger i eller tæt på centrum, så det bliver nemmere for dig at komme dertil uden problemer. Lad os udforske dem sammen, og begynde med områderne det gotiske kvarter og Born!
Det gotiske kvarter
1. Plaça de Sant Josep Oriol og Plaça del Pi
Vi starter ud på Plaza Cataluña, hvor Ramblaen starter, og bevæger os mod havet. De to første pladser vi støder på er plaza de Sant Josep Oriol og Plaça del Pi, som ligger side om side.
Plaça de Sant Josep Oriol er en smuk og meget central plads. Det er dog et transitsted, da turisterne og resten af byens befolkning krydser den i hobetal for at komme til andre interessepunkter i byen. Vi synes dog stadig at det er en af de smukkeste pladser i det gotiske kvarter, og vi inviterer dig til at lære den bedre at kende.
Den er fyldt med malere, som i weekenderne (men også andre dage i løbet af ugen) udstiller deres værker. Det er skønt at gå rundt mellem disse malere og observere deres kunst, som på en elegant måde repræsenterer byen. Der er mange barer og restauranter, der støder op til pladsen, hvor den mest berømte er Bar del Pi, som er opkaldt efter den tilstødende plads.
Plaça del Pi er en lille plads, hvor der ofte afholdes markeder, hvor der sælges typiske catalanske produkter: pølser, oste, turron, honning, syltetøj, vine, m.m... Pladsen kaldes også "Plaza del Pino", fordi der i 1568 blev plantet et grantræ i midten af pladsen, der blev udskiftet hver gang det døde eller blev sygt. Det sidste træ blev plantet her i 1985.
At ankomme til pladsen er lidt af en oplevelse, især hvis man kommer fra Calle Petritxol, en meget smal gade hvorfra man intet kan se. Man ved ikke, hvor den fører hen og pludselig, ud af ingenting, kommer man ud på pladsen med dens imponerende kirke Santa Maria del Pi.
2. Plaça Sant Felipe Neri og Plaça del Rei
Nu bevæger vi os til venstre, mod Vía Laietana, tæt ved Domkirken: Her er der to meget små og hemmelige pladser...
Plaça Sant Felipe Neri er til trods for at være et stenkast fra Domkirken stadig en lille ukendt plads for størstedelen af dem, der bor i byen og for mange turister. Dette skyldes at den eneste måde at komme hertil er via to smalle gader i den historiske del af byen, og medmindre man bevidst dirigerer sig mod pladsen kan den være svær at finde.
Kan du se de huller på facaden af kirken? De stammer fra den spanske borgerkrig og det bombardement der blev foretaget af byen i 1938, noget som meget få er klar over.
Til trods for dette så emmer pladsen af ro og fred, selvom den er få meter fra et af de mest turistede områder i byen, Domkirken, hvor der hver dag befinder sig tusindvis af personer.
Den anden lille plads i dette område er Plaça del Rei, som også ligger meget centralt, men er skjult af bygninger. Hvis du ikke leder efter den, så kan du gå lige forbi uden at være klar over det! Det ville være en skam, for den er værd at se. Med dens middelalderstil får den dig til at rejse i tiden. Det er helt klart en af det gotiske kvarters største skatte. ;)
3. Plaça de Sant Miquel
Man kommer til denne plads ved at bevæge sig yderligere mod havet. Bagved Plaza Sant Jaume, hvor man kan finde Palau de la Generalitat, ligger pladsen. Den er lige om hjørnet, og man kan komme hen til den via forskellige gader, men den er ret gemt af vejen og de fleste kommer dertil ved et tilfælde.
Selv om den ligger i et af de ældste kvarter i byen, så overrasker den ved at være meget moderne, med nye bygninger og en meget anderledes arkitektur. Her findes også bare, restauranter og en legeplads.
4. Plaça George Orwell
Gå lidt længere ned, denne gang mod højre, og stød ind i Plaça George Orwell: Lille med en legeplads, en vegetarrestaurant, en græsk take away, en tattoo-butik, en vintagebutik og et dejligt eksotisk sted kaldet El Oviso. Få meter væk ligger Ramblaen!
I Born…
Hvis du krydser Vía Laietana, så vil du i løbet af få minutter befinde dig i centeret af kvarteret Born, et af de mest levende områder i Barcelona. Og de mest ukendte pladser? Vi anbefaler disse to:
1. Plaça de Sant Agustí Vell
Denne plads ligner ved førse øjekast et transitområde, som man bare skal igennem, men det er faktisk en meget smuk, mystisk og elegant plads. Den er gemt af vejen mellem middelalderbygninger og moderne bygninger, med mange træer og et smukt springvand i midten. Her findes også små barer, og hvis man går 5 minutter ankommer man til Arco de Triunfo og Parc de la Ciutadella.
2. Plaça de Pons i Clerch
Denne lille plads finder du kun, hvis du har en sød tand og er på vej mod Chokolademuseet (museet er kun 2 minutter herfra). Pladsen er meget gemt, og bruges mest af dem, der bor lige i nærheden. Den ligger mellem Calle de la Princesa og Calle del Rec, lige ved siden af markedet i Born, som alle er steder hvor der konstant findes turister, da der her er mange barer hvor man kan drikke Vermouth og få lækre tapas. Pladsen er lige om hjørnet, kun få skridt væk! Her er der en restaurant, hvor man kan prøve tapas der er lidt ud over det sædvanelige. Stedet hedder Tantarantana, Vi anbefaler det. ;)
Her slutter den første artikel om de mindre kendte pladser, da vi nu har nævnt mange. Hvis du vil vide mere, så læs den anden artikel i denne serie om hyggelige og knapt så kendte pladser i Raval, Gracia og Barceloneta.
Du kan også se her, og få et indtryk af alle de autentiske pladser, der er nævnt i denne artikel.
Hvis du bliver helt forelsket i et af disse områder af centrum, så tag et kig på vores lejligheder. Du kan vælge enten at bo i det smukke gotiske kvarter eller det levende Born.