Ting man bør stille spørgsmålstegn ved INDEN man begynder at lede efter bolig i Barcelona
1. Er Barcelona byen for mig?
Mange bliver forelskede i byen, når de besøger den på ferie. Men er det den rigtige by for dig? Nogle flytter hetil af personlige årsager, men hvis det virkelig er den by, hvor du har lyst til at bo og leve, så anbefaler vi at du tager et kig på disse 10 gode grunde til at flytte til Barcelona, for her fremhæves nogle af de ting, der virkelig kendetegner byen.
2. I hvilket kvarter skal jeg bo?
Hvor i byen du skal bo er et af de vigtigste spørgsmål, du bør stille dig selv. Hvert område har sin egen charme, og der er både fordele og ulemper ved alle steder. Fra de centrale og menneskefyldte zoner til de smukke og rolige boligområder. At finde information om alle kvarterer i Barcelona kan være et stort arbejde, men heldigvis har vi på vores hjemmeside samlet al den information, du har brug for vedrørende de forskellige områder. Tag et kig på vores guide til områder i byen.
Ting du bør huske MENS du søger lejlighed
3. Hvilken slags kontrakt?
Der findes to forskellige typer:
- Langtidskontrakt (arriendo de vivienda) er en kontrakt af mindst 6 måneders varighed (de fleste udlejere accepterer kun 12 måneder), og man er forpligtet til at give besked 60 dage inden man ønsker at flytte fra boligen.
- Tidsbegrænset kontrakt (arrendamiento de Temporada) denne form for kontrakt er meget bedre, hvis du endnu ikke ved om du ønsker at blive boende i Barcelona permanent. Man giver besked om hvornår man flytter ind og ud, og det er derfor ikke nødvendigt at give besked på forhånd vedrørende udflytning. Man kan altid forlænge ens ophold.
4. Hvad er inkluderet i huslejen?
Som så mange andre steder, så er gas, vand og elektricitet ikke inkluderet i prisen. Når du booker en lejlighed via vores hjemmeside, så prøver vi at give dig en idé om, hvad den endelige pris bliver, inklusiv en nogenlunde beregning af de ekstra regninger. En anden ting man skal huske er at nogle bygninger har centralvarme. Hvis det er tilfældet, så vil det være inkluderet i huslejen. Priser for rengøring, især når man flytter ud af lejligheden, kan også være en afgift, der kommer oveni huslejen.
5. Hvad med betaling til bureauet?
Man kan godt leje en bolig privat udenom et bureau, men på denne måde er du ikke særlig godt beskyttet, og i nogle tilfælde kan det endda være ulovligt. Bureauerne tager sig betalt for deres services – nogle er ærlige og andre ikke så meget. Mange af dem føjer skat (IVA) til det samlede beløb bagefter, som man også lige skal have i baghovedet. Hos OK Apartment har vi allerede inkluderet IVA-afgiften i vores priser. Vi tilbyder vores service til kunderne, ikke til udlejerne, og derfor er det først og fremmest vigtigt for os at tilfredstille kunderne.
6. Hvad har jeg egentlig brug for?
Tænk over hvad du egentlig har brug for. Hvis du er fra et koldt land, så er det muligt at du ikke har tænkt over aircondition, men for mange er det nødvendigt om sommeren. Vil du have en lejlighed der vender ind mod den indre gård eller ud mod gaden? Wifi? Varme? Al denne information kan du finde på vores hjemmeside, men du skal først finde ud af hvad du virkelig har brug for, og hvad du kan undvære.
Ting du bør vide, når du har fundet din lejlighed
7. Skal der betales depositum?
Ja, normalt skal man altid betale et depositum, når man lejer en bolig i Barcelona, hvis du bliver i længere tid end 3 måneder. Du kan finde mere information om dette på vores hjemmeside.
8. Kan jeg se lejligheden?
Normalt kan man godt få lov til at se boligen, men nogle gange vil den være optaget af andre lejere på det givne tidspunkt. Hvis du ser et sted, du godt kan lide på vores webside, så kan man tit organisere en fremvisning når du har valgt datoerne. Du vil se en kalender, der viser hvornår lejligheden er ledig, så du med det samme ved, hvornår det er muligt at få en fremvisning og hvornår det ikke er.
Spørgsmål når du er i din nye bolig
9. Skal jeg forlænge mit ophold i denne lejlighed?
Hvis du bliver i mere end 3 måneder, så kræver den spanske regering at få at vide at du er økonomisk uafhængig, dvs. om du har et arbejde, kan fremvise en lønseddel eller en betydelig sum på din konto, osv. Det er en god idé at være forberedt på alt papirarbejdet i så god tid som muligt, også gerne inden de tre måneder er gået, for det vil gøre processen meget hurtigere. Vi har en side som er dedikeret til livet i Barcelona.
10. Skal jeg blive boende?
Når du har foretaget din reservation via vores bureau, så har du den fordel, i forhold til en almindelig kontrakt hvor du skal give 2 måneders varsel hvis du flytter ud, at du kan flytte med kort varsel, eller leje boligen for en afgrænset periode. Hvis du gerne vil blive i længere tid, så kan du forlænge dit ophold i den samme lejlighed, medmindre nogen allerede har lejet den. Hvis det er tilfældet kan du nemt finde en lignende. På denne måde har du mere fleksibilitet, hvis du endnu ikke ved om du kommer til at blive i byen i en længere periode. Du kan endda lave kontrakten om til langtidsleje, så snart du ved at du vil blive i lang tid i Barcelona.
Husk at vi altid står klar til at hjælpe. Vi er eksperter i Barcelona, og vil med glæde hjælpe dig med alle de spørgsmål du måtte have om byen, både mht. lejen eller råd omkring, hvad man kan lave. Kontakt os via kontaktformularen som du kan finde på vores side for kundeservice, ved at skrive en besked på Facebook og Google Plus, eller via Twitter.