Sagrada Familia (Bydele)
Et typisk kvarter i L’Eixample, kendetegnet ved de brede gader
Sagrada Família, førhen kendt som Poblet, var i midten af det XIX århundrede ikke andet end åbne pladser, med en lille kerne af huse placeret omkring det, der i dag er Calle Valencia. I 1897 blev området til en del af Barcelona, så da man begyndte at konstruere Sagrada Familia her i 1882 blev det faktisk gjort på en bar og isoleret plads udenfor byens centrum.
Hvorfor bo her?
Gaderne er meget rolige. Det er et af de typiske kvarterer i L’Eixample, som er kendetegnet af brede, kvadratiske gader. Langt de fleste af beboerne her er fra Barcelona, og en stor del af dem er ældre mennesker. Her bor der ikke så mange studerende eller udlændinge, og der er heller ikke særlig meget indflydelse fra etniske minoriteter.
Hvis du leder efter et centralt men fredeligt sted, med smukke bygninger og masser af steder at købe ind, samtidig med at der er gode forbindelser til offentlig transport, så er dette kvarter det rette. Det er uden tvivl et af de bedste beboelsesområder i byen og ønsker du at bo længere, kan du tage et kig på vores udlejlningslejligheder.
Hvad kan man se?
I midten af dette område kan man finde den verdensberømte kirke Sagrada Familia af Gaudí. Det er uden tvivl det vigtigste catalanske modernistiske værk overhovedet. 3 millioner besøger Sagrada Familia hvert år! Det er stedet flest turister besøger overhovedet i hele Spanien! Arkitekten Francesc de Paula Villar startede med at bygge kirken i 1882, men i 1884 overtog Gaudí byggeriet, og han forstsatte det indtil han i 1926 blev kørt over af en sporvogn og døde. Man påbegyndte værket igen i 1950, og der bygges stadig på det. Man forventer at den vil være færdigt indenfor de næste 20 år.
La Avinguda Gaudí er en gade, der forbinder Sagrada Familia med et andet catalansk modernistisk værk, nemlig Hospital de Sant Pau. Begge bygninger er blevet fredede af UNESCO, og er blevet erklærede en del af verdens kulturarv. På vejen derhen er der masser af butikker og restauranter. Man bør lægge mærke til de modernistiske lygtepæle, som er overalt.
Hospital de Sant Pau er et modernistisk hospital desginet af Lluís Domènech i Montaner. Du vil blive imponeret over de gådefulde baldakiner, dekorerede tårne, skulpturer, mosaikker, farvet glas og jern. Det er for øjeblikket ved at blive restaureret; men man kan stadig godt komme ind og se det indvendigt.
Hvor kan man spise?
La Avinguda de Gaudí er det perfekte sted at spise. Besøg en af de følgende charmerende tapasrestauranter: Tapas Gaudí y La Llesca eller pizzariaet La Piazzenza, som tilbyder mange slags lækre pizzaer. En anden restaurant tæt på Sagrada Familia er La Paradeta, en meget original fisk- og skaldyrsrestaurant. Du bestemmer selv, hvor meget du vil spise, da de tilbereder og kombinerer tingene, som du foretrækker det.
Hvis du vil på en mere luksuriøs restaurant, så er Alkimia sagen. Kokken Jordi Vilà har fået en Michelin-stjerne. Prisen pr. person er omkring de 100 euros, og man bør bestille på forhånd.
Hvor kan man shoppe?
Her kan man ikke finde mange modebutikker, souvenirs eller andre billige ting, som man kan i centrum. Derimod er der her et stort udvalg af specialiserede delikatessebutikker, alt lige fra konditorier til slagtere, som f.eks. Bombonería,, der tiltrækker alle med de lækre dufte og mange farver. I ”Catanias” kan man prøve catalanske delikatesser som ristede mandler, karameliserede og dækkede med chocolade.
Hvis du vil se et autentisk marked i Barcelona, så tag hen på Mercado de la Sagrada Familia. Her er der et stort udvalg af friske produkter, som frugt, fisk, skaldyr, kød, ost, pålæg, osv.
Transport
Der er gode forbindelser til bus og metro i kvarteret.
Stoppesteder: Sagrada Família, Hospital Sant Pau, Encants y Glòries. Med den lilla linje kan man være på Plaça Universitat på 10 minutter og på Ramblaen på 20.
Med den blå linje kan man krydse hele byen.
Hvis du hellere vil gå, kan det sagtens lade sig gøre. Den måde gaderne er bygget op på i Eixample gør det praktisk talt umuligt at fare vild!
Attraktioner i Sagrada Familia
Kan du lide dette indlæg?
Click here!