Esplugues de Llobregat (Bydele)
Esplugues er en kommune, der hører under regionen ved navn Baix Llobregat
Esplugues eller Esplugues de Llobregat er en kommune, der hører under regionen ved navn Baix Llobregat. Den er delt ind i 10 forskellige områder, som f.eks. Centre, Can Clota, Can Vidalet... Førhen var denne by hovedsageligt et industrielt område, men den har i dag udviklet sig til en handelsby. Der er omkring 46.630 indbyggere, og arealet er på 4.60km²
Hvorfor bo her?
Det specielle ved Esplugues er at der er meget fokus på at beskytte miljøet. Det er en grøn by, med mange parker (ca. 20 stk) og haver. Esplugues er også begyndt på, indenfor de seneste år, at udvikle dens potentiale på kulturelt, fritids og sportplan.
Byen er meget godt forbundet med Barcelona, så hvis man vil nyde livet i Catalonien, men gerne vil se et andet sted og variere lidt fra hovedstaden, så er Esplugues helt perfekt!
Hvad kan man se?
Der er mange bygninger med historisk og arkitektonisk værdi. En af dem er Monasterio de Montsió (kloster). til at starte med havde disse nonner hovedsæde på Rambla de Catalunya, men de ønskede at flytte til et bedre og mere egnet sted, og derfor valgte de at tage til Esplugues.
En anden interessant attraktion er parken Can Vidalet. Den ligger, som man nok kan regne ud, i kvarteret Can Vidalet ved gaderne: Laureà Miró, Molí, Cedres y Eucaliptus. Det er en historisk park, hvor man kan lave alle mulige former for aktiviteter. Man kan f.eks. beundre de gamle damme eller vegetationen, og også øve bordtennis og benytte sig af legeområderne, for både de mindre og de voksne.
Man bør ikke gå glip af den fantastiske keramiksamling i Espai Baronda, og heller ikke kirken Santa Magdalena.
Hvor kan man spise?
I Esplugues er der mange barer og restauranter - der er noget for enhver smag! Først og fremmest anbefaler vi Mirador de Sant Just. Her har man en fantastisk udsigt over Barcelona og mange lækre retter at vælge imellem. Det er typiske catalanske retter, hvor produkterne bliver omhyggeligt udvalgte, og lidt dyrere end gennemsnittet, men du bliver ikke skuffet ;)
El Diván de los Sentidos ligger i Cornellà de Llobregat og åbnede i 2007. Det interessante ved denne restaurent er, at den tilbyder lækker og sund mad, som er godt for kroppen, men stadig har masser af smag.
Shopping
En Espluguers de Llobregat er der mange steder, hvor man kan shoppe. Hvis man kan lide at have alt samlet indenfor rækkevidde, så anbefaler vi to shoppingcentre: El Llobretacentre med modebutikker, restauranter og meget mere!
Det andet er el Splau, hvor den bedste biograf i Catalonien ligger, og der er et utal af butikker og restauranter.
Transport
Esplugues er godt forbundet med Barcelona, da transportnettet både består af metro, busser og sporvogne.
Stoppet i Esplugues er Can Vidalet, og det er det eneste der findes i kvarteret.
Sporvognsnettet har 5 stop i Esplugues: Can Oliveres, Can Clota, Pont d'Esplugues, La Sardana, Montesa.
Der er flere forskellige buslinjer, som f.eks.:L 10, L 50, L 51, L 56 i L 57, L 61 m.fl.
Kan du lide dette indlæg?
Click here!