Stem på og del dit yndlingsmuseum! ☆
-
Centro Cultural i Born
-
Museu de la Xocolata
-
Videnskabsmuseet eller CosmoCaixa
-
Akvariet i Barcelona
-
Museu d'Art Nacional de Catalunya (MNAC)
-
CCCB: Centeret for Moderne Kultur
-
Museet for Moderne Kunst (MACBA)
-
Fundació Joan Miro
-
Museo Picasso, Barcelona
-
Museu del Disseny
To get your entry, comment what you like about .
Det kulturelle center i Born var engang et marked, og er stadig kendt af mange lokale som Mercat del Born (markedet i Born). Det var ved at blive renoveret, da man fandt ruiner under det fra de 17. og 18. århundrede, en meget vigtig periode for Barcelona, da det var under arvefølgekrigen og Catalonien - hvor Barcelona er hovedstad - kæmpede og tabte dens selvstændighed og mange rettigheder til Felipe V af Bourbon (forfader til den nuværende royale familie i Spanien) d. 11. september 1714.
I dag er stedet dedikeret til at mindes nogle af de vigtigste historiske øjeblikke i Barcelona. Her kan man lære om vaner og skikke i Barcelona i 1700-tallet, og også om den heroiske kamp som Barcelona kæmpede den skæbnesvangre dag i 1714.
Hvad kan man finde i Centro Cultural i Born?
Under den enorme metalliske struktur, som minder meget om den, der også findes på markedet la Boquería, byder markedet i Born på en historisk rekonstruktion af nogle af de mest betydningsfulde øjeblikke i byens historie ved hjælp af forskellige sale og udstillinger.
Her kan man finde arkæologiske rester af byen i Born området, den permanente udstilling af Barceloneta i 1700-tallet, en imidlertidig udstilling vedrørende begivenhederne d. 11. september 1714, på grund af 300-års jubilæummet for byens fald og tabet af Cataloniens selvstændighed, og mange andre kulturelle og kunsteriske aktiviteter, som organiseres af centeret.
Et dynamisk museum
Det kulturelle center i Born er ikke et helt almindeligt museum, da det hele tiden ændrer sig. Hver gang man besøger stedet vil man få en anden oplevelse end sidst, da der vil være nye udstillinger. Lige nu, i forbindelse med 300-års jubilæummet, kan man f.eks. se flag, som blev brugt under krigen med ordene "Fins a Aconseguir-ho!" (for at opnå det [frihed]), og facader fra huse, der blev revet ned efter ordrer fra Felipe og de bourboniske styrker.
Aktiviteter og guidede besøg
Centeret arrangerer også guidede ture hele året rundt på forskellige sprog, så man kan nyde den autentiske atmosfære mellem ruinerne. Nogle måneder kan man også komme på besøg om aftenen hver onsdag og torsdag, men det er bedre at checke på forhånd. Det kulturelle center er også et platform, ikke kun for aktiviteter, men også for konferencer og debatter, som alle har til formål at mindes og forstå byens fortid og fremtid.
Information
- Hvor: Plaza Comercial, 12, 08003 Barcelona
- Hvordan kommer man derhen: Linje 4 Jaume I Linje 1 Arc de Triomf | Buslinjer: 14, 17,19, 39, 40, 45, 51, 120
- Tider: Fra tirsdag til søndag, fra 10.00 til 20.00.
- Pris: Gratis
- Webside: Centro Cultural del Born
- Hvor kan man bo: Find en lejlighed tæt på det kulturelle center i Born på denne side
Chokolademuseet ("Museo del Chocolate" på spansk) er et af de mest originale museer i Barcelona. Det er ejet af Foreningen for konditorer i Barcelona, og dedikerer sig udelukkende til chokolade. Det er et sandt paradis for chokoladeelskerne!
Museets søde historie
Det er kun lidt mere end 10 år siden at museet for første gang åbnede dørene, i 2000, og det startede med at være et lille foretagende. Formålet var at sætte gang i en revalidering af konditor- og chokoladetraditionen, og samtidig være et originalt kulturelt projekt.
Man valgte at ligge det i en historisk bygning, i den gamle kloster Sant Agustí, på grund af den historiske tradition for chokolade i Barcelona. Siden det XVIII århundrede var chokolade en vigtig del af den daglige diæt for den bourbonske hær.
Et mueseum kun for dem med en sød tand
Dette museum tilbyder en rejse i tiden gennem chokoladens historie: lige fra begyndelsen, hvor det var en stærk drik i de mesoamerikanske landsbyer og til nutiden, hvor det sælges i overalt i supermarkeder og specialbutikker.
Desuden arrangeres der mange aktiviteter, der først og fremmest er rettet mod skoleelever, men der findes også nogle til voksne, f.eks. kagekurser. Hvis man deltager kan man lære alt om de lækreste opskrifter og få mere at vide om chokolade.
Der er også en butik, hvor man kan få mange forskellige chokoladeprodukter, men også t-shirts og andet merchandising.
Information
- Hvor: Calle Carrer Comerç 36, i Born
- Hvordan kommer man herhen: Metro: L4 - Station Jaume I, L1- Station Arc de Triomf | Busser: 14, 39 og 51
- Tider: Mandag-lørdag: 10:00-19:00, Søndag og festdage: 10:00-15:00. Der er specielle tider om sommeren fra midt juni til midt september.
- Priser: 5€ pr. person, 4€ i gruppe. Rabatter for arbejdsløse, studerende, unge, handicappede, klubmedlemskaber osv. (se her for detaljer). Gratis for børn under 7 år, medlemmer af ICOM eller indehavere af BCN Card eller Club Super3. Chokolademuseet er handicapvenligt. Hvis du gerne vil have mere information om andre handicapvenlige attraktioner i Barcelona, så kan du læse denne artikel.
- Bolig tæt på Chokolademuseet: Se vores lejligheder i Born her
CosmoCaixa i Barcelona er byens videnskabsmuseum. Det er et af de mest interessante museer i Barcelona. Sammen med sit sidestykke i Madrid har La Caixa's museum interessante udstillinger fra alle grene af videnskaben, og de er dedikerede til at gøre videnskaben mere tilgængelig for den almindelige borger.
Skabt for at formidle videnskaben
Bygningen, designet af arkitekten Josep Domènech i Estepa, var oprindeligt et herberg for blinde fra 1970-1980. Herefter blev det til hovedsæde for Videnskabsmuseet i Barcelona. I 2004 blev projektet en del af La Obra Social La Caixa (socialt projekt ejet af banken La Caixa), der byggede stedet om for at åbne det, der i dag kendes som CosmoCaixa.
Ombygningen gjorde den gamle modernistiske bygning større med et mere moderne aspekt ved hjælp af metal og glas. I dag har museet deres egen parkering, indgang ved en plads og ni etager, hvoraf seks befinder sig under jorden.
Hvad kan man se på CosmoCaixa?
På CosmoCaixa kan man finde en række permanente udstillinger fra forskellige videnskabsretninger, men også imidlertidige udstillinger, der kun kan ses for begrænsede perioder. Det her er de mest karakteristiske permanente udstillinger:
- Den geologiske mur: En enorm mur, der viser alle lag af jordkloden, og eksperimenter som får folk til bedre at kunne forstå, hvordan den fungerer.
- Den oversvømmede skov: En detaljeret reproduktion af regnskoven i Amazonas, hvor man kan se mere end 100 forskellige plantearter og dyr, som lever i deres "naturlige habitat". Fisk, fugle, pattedyr og reptiler, der kan observeres fra de udvendige glasruder eller ved at gå gennem skoven, hvor der med få minutters mellemrum falder en autentisk reproduktion af tropisk regn.
- Materie-salen: Udviklingen siden jordens skabelse, hvor man kan se hvordan vores planet blev skabt samt de levende væsener der bebor den, og blive klogere på naurens love som f.eks. stråling, optik, tyngdekraft, determinisme, væsker, osv.
- Planetarium: Her kan man lære om rummet og videnskaben via 3D forestillinger. Det er tilpasset forskellige behov.
- Børnesale: For eksempel Flash og Click, Bobleplanetarium eller ¡Toca toca!. Her er der forskellige lege og aktiviteter der bringer børnene tættere på videnskaben.
- Metrologisk station: Her studerer man, vha. diverse parametre, vejret. Der foretages vejrudsigter, måling af temperaturer, etc.
Desuden er der en butik, en café/restaurant og guideservices.
Information:
- Hvor: C/ Isaac Newton, 26
- Hvordan kommer man herhen: Bus 17, 22, 58, 73, 75, 60 y 196 | Metro: det er lidt kompliceret at tage metro. Det nærmeste stop er Marqués de la Valdavia | Tranvía: blå | Ferrocarril: station Avigunda del Tibidabo.
- Tider: fra tirsdag til søndag 10:00-20:00. Lukket d. 25. december, 1. og 6. januar og festdage, men de åbner om mandagen på festdage, i påskedagene, om sommeren og til jul.
- Priser: Indgang for voksen: 4€. Gratis adgang for børn og unge under 16 år. Nogle aktiviteter har en ekstra pris (mellem 2€-4€). Der afholdes også videnskabelige kurser, hvis pris ligger mellem 16€-46€.
Akvariet i Barcelona ligger i Port Vell og består i virkeligheden af 35 forskellige akvarier, der i alt har mere end 11.000 dyr af 450 forskellige dyrearter. Siden dets åbning i 1995 er det blevet besøgt af mere end 14 millioner mennesker, og det er en af favoritaktiviteterne, hvis man har børn med på rejsen til Barcelona.
De forskellige dele af akvariet
- Middelhavsakvarier: Alle de forskellige arter, der findes i Middelhavet.
- Tropiske akvarier: De mest eksotiske fisk etc. fra de tropiske lande.
- Oceanet: Forskellige arter fra de store oceaner i en kæmpemæssigt akvarie, hvor en tunnel på 80 m går igennem. Går man gennem denne tunnel kan man se hajer, rokker, fisk og mange flere! Dem der har et dykkercertifikat kan svømme med hajerne.
Information
- Hvor: Maremagnum, Barcelona.
- Hvordan kommer man herhen: Metro: Drassanes, L3. Barceloneta, L4 | Bus: Linjerne 14, 17, 19, 36, 38, 40, 45, 57, 59, 64, 91 og 157.
-
Tider:
- Mandag til fredag: 9:30-21:00.
- Weekender og festdage: 9:30-21:30.
- Juni og september: Alle dage fra 9:30-21:30.
- Juli og august: Alle dage fra 9:30-23:00.
-
Pris:
- Voksne: 18,50€.
- Børn fra 4-12 år: 13,50€.
- Over 60 år: 15€.
El Museu d'Art Nacional de Catalunya (MNAC) er et af de mest betydningsfulde museer i Catalonien. Det tilbyder en rejse i kunstens historie på næsten 1000 år. Man må ikke gå glip af en tur hertil, da museet har en af de største samlinger af middelalderkunst. Samlingen af romerske vægmalerier er også helt unik. I udstillingen for moderne kunst kan man også finde nogle utrolige værker (modernisme, skulpturer, osv.).
En svær bygning
MNAC ligger i en bygning kendt som Palacio Nacional der blev bygget af Eugenio Cendoya, Enric Catà og Pere Domènech i Roura mellem 1926 og 1929 i forbindelse med Verdensudstillingen. Formålet var at samle mere end 5000 kunstværker fra hele landet. De man byggede stedet blev det allerede forudset, at det skulle huse MNAC i 1934, men der var meget kritik omkring den alt for hurtige opførelse af bygningen, der derfor ikke ville være af høj nok kvalitet til dette formål. Men projektet fortsatte og i 80'erne påtog den italienske arkitekt Gae Aulenti sig opgaven med at rette op på disse problemer. Bygningen var endelig færdig i 2004.
En "stilvækkelse"
I forhold til stilart blev den oprindeligt opført med udgangspunkt i en svunden tid, en blanding af barok og renæssance, for at symbolisere det mest typiske for den spanske klassicisme. Den blev dog også inspireret Basilikaen San Pedro i Vatikanet og St. Paul's Cathedral i London. Dog er indretningen meget mere i stil med det XIX århundrede.
Hvad kan man se her?
I dag er der mange forskellige kunstværker indenfor romantikken, gotikken, barokken, renæssancen og moderne kunst. Desuden er der en speciel afdeling for tegninger, optagelser, plakater, fotografier, numismatik og vægmalerier. Du kan få mere information på hjemmesiden for MNAC.
Desuden er museet tilgængeligt for handicappede. Du kan læse mere i denne artikel.
CCCB, Centeret for Moderne Kultur, ligger i Barcelona (på catalansk: Centre de Cultura Contemporània de Barcelona). Formålet med centeret er at sprede kendskab til byens kultur, hvilket gøres i samarbejde med MACBA, Museet for Moderne Kunst, som man ikke bør gå glip af hvis man har en svaghed for moderne kunst.
Et kulturelt center for alle
Formålet med CCCB er altså at sprede kendskabet til den urbane kultur, men også at forene tre verdener: Den kreative, den akademiske og det generelle publikum. Med disse formål in mente organiserer de udstillinger, koncerter, fremvisninger, kurser, konferencer og festivaller. Deres forskellige aktiviteter og workshops er åbne for alle, for på den måde at øge kendskabet til kulturen og opfordre til kreativitet.
CCCB ønsker også at integrere de nye teknologier i den kreative proces. Samtidig har de arkive, hvor man kan søge efter alle mulige forskellige dokumenter. Noget særligt her er arkivet Xcèntric, som er dedikeret til fim og dokumentarer.
Desuden deltager de i mange samarbejdsprojekter, som f.eks. at uddele prisen for Europas bedste urbane offentlige sted.
En bygning der repræsenterer det gamle og det nye
CCCB åbnede dørene i 1994. Det er et samarbejde mellem Kommunen i Barcelona og den offentlige institution Diputació de Barcelona.
Det ligger i den gamle bygning Casa de la Caridad de Barcelona. Der blev udført en renovering på bygningen, som vandt en arkitekturpris i 1993. her konstruerede man den glasfacade, som går ind over patioen. Det indvendige areal er på 15.000 m², hvis man medregner konferencesale, udstilling, aulaer, biblioteker og auditorier.
Information
- Hvor: C/ Montalegre 5, 08001 Barcelona
- Hvordan kommer man herhen: Metro L1, L2, L3| Bus: 7, 9, 13, 14, 16, 17, 20, 24, 37, 41, 42, 50, 54, 55, 58, 59, 62, 63, 64, 66, 67, 68, 91, 120, 121, 141, H12, Aerobús
- Tider: Centeret er åbent alle dage, undtagen d. 24., 25. og 31. december samt d. 1. januar. Åbent om formiddagen d. 26. december og d. 5. januar. Udstillingerne og arkivet Xcèntric åbner tirsdag til søndag fra kl. 11-20, og resten af arkiverne åbner på denne tid i weekenderne og på festdage, men kun om eftermiddagen til hverdag
- Priser: 6€ standard, 8€ kombinerede. Der er 2€ rabat på begge for pensionister, personer under 25, store familier eller grupper.
- Bolig i nærheden: Se her hvor du kan bo tæt på CCCB i Raval.
Museet for Moderne Kunst (på catalansk Museu d'Art Contemporani de Barcelona) er blevet erklæret en national interesse af Generalitat (regeringen). Det ligger på en smuk plads i Raval, og de udstillede værker dækker den anden halvdel af det 20.ende århundrede og har en oplysende og uddannende funktion.
Anden gang er lykkens gang
Museet blev skabt efter idé fra forfatteren og kunstkritikeren Alexandre Cirici-Pellicer og en gruppe kunstnere og kritikere, som brugte Kunstmuseet for Moderne Kunst i New York som forbillede. Men efter et par små udstillinger blev ideen kasseret, da værkerne var for kontroversielle til Franco's regime, der på dette tidspunkt stadigvæk gjorde sig gældende (1963).
Flere år efter, i 1985, besluttede Kommunen i Barcelona og la Generalitat at genoptage ideen, og de startede en projekt kaldet Casa de la Caridad. Et år efter påbegyndte den amerikanske arkitekt Richard Meier kontruktionen af museet. I 1987 voksede projektet med grundlæggelsen af Fundación Museo de Arte Contemporáneo, en privat organisation for moderne kunst. Museet slog dørene op for første gang i 1995.
Et kunstværk med kunstværker
Bygningen MACBA består a prismer og cylindre og har et areal på 14.300 m2. Det er i sig selv et moderne værk, som kan tilskrives den arkitektoniske bevægelse rationalisme. Bygningen er designet til at benytte det naturlige lys bedst muligt.
Desuden er der på MACBA mange områder, der lejes ud: La capella, atriummet, lobbyen, diverse undervisningslokaler, auditoriet og terrassen.
MACBA ligger på Plaça dels Àngels i en ungdommelig zone med gode forbindelser til centrum af byen.
Innovative og kosmopolitiske samlinger
Formålet med MACBA at udstille de mange visioner, der findes indenfor moderne kunst, og skabe et sted, hvor offenligheden kan nyde dette, via konstant innovation og læringsprocesser. Derfor tilbydes der her mange forskellige aktiviteter, studieprogrammer, undervisning, osv..
Formålet er at informere om og bevare kunsten, og museet har mere end 5000 værker, som dækker over 1950'erne og frem til nu, og alle stammer fra private personer og donationer. Værkerne er fra kunstnere i hele verden, især fra Sydamerika, de arabiske lande og lande i Mellemøsten.
Abstraktivitet, popkultur, figurativitet, minimalisme... det er nogle af de kunstneriske bevægelser, som man kan finde på dette museum, og her er både malerier, skulpturer, fotografier m.m.
I oktober 2014 indviede man en imidlertidig udstilling på MACBA, der er specielt henvendt til personer med visuelt handicap. Læs mere på MCBA's hjemmeside. Du kan også læse denne guide for handicappede for mere information om handicapvenlige Barcelona. Du kan også læse om Barcelona for motorisk handicappede her.
Information
- Hvor: Plaça dels Àngels, 1
- Hvordan kommer man herhen: Metro L1, L2 y L3 | Bus 24, 41, 55, 64, 91, 120, 141 | Tog: alle linjer stopper ved Plaza Cataluña.
- Tider: museet har en tidsplan for vinteren, sommeren og for specielle datoer. Du kan se dem her.
- Priser: indgangsprisen er 9€. Man kan få rabat via forskellige kort, og visse personer kommer gratis ind. Via samme link som tiderne kan man i detaljer se priserne.
- Bolig i nærheden: Se disse lejligheder i Raval, for at bo tæt ved MACBA.
Fundació Joan Miró åbnede dørene i 1975 og siden er det blevet til et omdrejningspunkt for det kulturelle liv i byen. Lige så interessant som de værker, man kan se der er selve bygningen, museet ligger i: det er et værk med masser af karakter af arkitekten Josep LIuís Sert.
Grundlæggelsen af fonden er sket efter ønske fra en nu afdøde kunstner, Joan Miró
Fundació Joan Miró var den første offentlige organisation, der spredte kendskabet til moderne kunst i Barcelona.
I samlingen i pinakoteket kan man følge Miró's artistiske liv og rejse gennem tiden via hans imponerende lærreder.
Hvordan kommer man herhen
- Bus 55 og 150 (bus Parc de Montjuïc) fra Plaza España
- Funicular de Montjuïc (fra metro Paral·lel, integreret billetpris)
Tider
- Fra tirsdag til lørdag - 10.00-19.00 (oktober til juni) - 10.00-20.00 (juli-september)
- Torsdag - 10.00-21.30
- Søndag og helligdage - 10-14.30
- Mandag - Lukket
Priser
- standardindgang (permanent + imidlertidig udstilling) - Voksne 11€; med rabat 7€
For flere adgangspriser og yderligere information, tøv ikke med at besøge La Fundación's webside
Med mere end 3.500 værker er Picasso-museet i Barcelona det største galleri tilegnet kunstneren fra Malaga. Det er blevet udnævnt til at være et museum af national interesse af Generalitat de Catalunya i 2005 og i 2009 udnævnte The Art Newspaper det som et af de 40 mest besøgte museer i hele verden. Derfor er det vigtigt at lave plads i programmet til et besøg på dette imponerende museum. Glem ikke at med et turistkort som Barcelona Card eller Artticket er det meget billigere at købe en indgangsbillet.
Historie
Museet blev åbnet i 1963 af Jaime Sabartés, ven af Picasso og hans sekretær. De første værker blev tildelt af el Ayuntamiento, og kom fra Cataloniens Nationale Kunstmuseum og fra private personer som f.eks. Dalí. Men størstedelen kom fra Sabartés egen private samling. Grundet dette, og det anstrengte forhold mellem Picasso og Franco's regime, valgte man ved museets åbning at kalde det for Colección Sabartés. Med årene blev museet lidt efter lidt fyldt op, takket være donationer fra Picasso og Sabartés arvtagere og op til flere private, og derfor blev det hurtigt nødvendigt at udvide, for at få plads til alle værkerne.
Bygninger
Museet er delt ud mellem fem gotiske palæer, der blev bygget mellem det 13. og 14. århundrede: el Palacio Aguilar, el Palacio del Barón de Castellet, el Palacio Meca, la Casa Mauri og el Palacio Finestres. Der er nu blevet bygget en ny bygning hvor Picasso-museets Videns- og Forskningscenter ligger.
Samlinger
Størstedelen af malerierne er fra perioden mellem 1890 og 1917. Der er også en samling af raderinger og litografier der starter i 1962, bogillustrationer og keramik samt billeder af kunstneren. Samlingerne er delt ind i perioder:
- Begyndelsen: Málaga 1890-La Coruña 1895: Få tegninger i akademisk stil, forsøg på at imitere hans far, maler og professor ved Bellas Artes.
- Uddannelse i Barcelona, 1895 - 1897: Naturlige, håndlavede tegninger fra hans studier på Escola Llotja. Nogle af de første malerier som Første kommunion, Potræt af tante Pepa og Videnskab og velgørenhed fangede allerede på denne tid mediernes opmærksomhed.
- Madrid - Horta de Sant Joan, 1897 - 1899: I denne periode studerede han på Real Academia de Bellas Artes de San Fernando, men han stoppede senere hans uddannelse her. Fokus er på en landlig stemning, lysets funktion og spontanitet. El mas del Quiquet er det vigtigste værk fra denne periode.
- Barcelona, 1899 - 1900: Avantgardemalerier influeret af hans vennekreds på El Quatre Gats.
- Paris, 1900 - 1901: Brugen af impressionisme, pointillisme og "los nabis" samt mange farver. Temaer som Paris om natten og dens personligheder.
- Blå periode, 1901 - 1904: Den blå tone symboliserer spiritualitet.
- Den rosa periode, 1905 - 1906: Nye farver og temaer som f.eks. cirkus og iberisk kunst. Arlequín skiller sig ud.
- Barcelona, 1917: Indflydelse fra balletten og nye artistiske midler.
- Senere værker: Her bør man fremhæve Las Meninas, en samling på 58 malerier fra 1957, hvor han analyserer stykket af Velázquez gennem farve og bevægelse.
Desuden er der på museet plads til imidlertidige udstillinger og et bibliotek. Her bliver der afholdt flere forskellige uddannelsesevents.
Information:
- Hvor: c/ Montcada 15-23, Barcelona
- Hvordan kommer man herhen: Metro: L4 Jaume I, L1 Arc de Triomf eller L3 Liceu | Bus: 17,40,45 eller 19 Via Laietana. 39 eller 51 Passeig Picasso. 14 eller 59 Pla. de palacio. 120 Princesa.
- Tider: Tirsdag til søndag (inklusiv helligdage): fra 10.00 til 20.00. Der er lukket om mandagen, d. 1. januar, d. 24. juni og d. 25. og 26. december.
- Priser: Standardadgang 11€. Der er reducerede priser til forskellige personer og museets afillierede. Gratis adgang til børn under 16 år. Gratis om søndagen om eftermiddagen (den første søndag i måneden) og de dage der er "åbent museum" (12. februar, 18. maj og 24. september).
Museu del Disseny, som blev indviet i december 2014, er et museum, der er dedikeret til objekter, der har med design og dekoration at gøre. Et af hovedformålene med museet er sprede kendskab til kulturen og objekter fra det XXI århundrede: Deres udformning, fremstilling og distribution, samt at analysere deres æstetiske og funktionelle kapacitet.
Her kan man finde mere end 70.000 objekter, som er resultatet af samarbejdet mellem flere forskellige museer: Museo de las Artes Decorativas, Museo de la Cerámica, Museu del Tèxtil, Indumentaria og el Gabinete de las Artes Gráficas.
Barcelona har altid været en by, der er tæt forbundet med design, og derfor har kommunen efter en evaluering besluttet at lave et museum, og samle alle de kollektioner, der har med designverdenen at gøre, på ét sted.
Et andet formål med museet er, at det med tiden bliver til et sted, hvor personer og institutioner, der har med sektoren at gøre, kan mødes, og dermed danne grundlag for forskning. Desuden er ideen, at de besøgende vil kunne opleve hele processen i skabelsen af et objekt: Studiet bag, materialebrug, konstruktionen, osv.
Design udenpå og indvendigt
Bygningen, hvor museet ligger, el Disseny Hub Barcelona, har form som en skrå rektangel, og er lavet af materialer som glasplader og zink, hvilket giver den et industrielt og råt udseende, og en moderne og asymetrisk geometri. Blandt de lokale er den kendt som la grapadora (hæftemaskinen) ;)
Inde i byegningen er der flere sale med permanente og imidlertidige udstillinger (i alt 5.000 m²), et dokumentationscenter (med mere end 22.000 dokumenter), forskningssale, en sal til at afholde events og et stort auditorium. Bygningen ligger på Plaça de les Glories, i Poblenou .
Permanente udstillinger
Man kan se fire permanente udstillinger, som inkluderer grafisk kunst, mode, tesktildesign og industrielle objekter af forskellige materialer som keramik, glas, malerier, stof, m.m. - alt sammen i omgivelser, som forklarer hvordan tingene er en del af hverdagen, både for enkeltpersoner og på et mere kollektivt plan:
- Første sal: Del mundo al Museo: Produktdesign som del af naturarven, dedikeret til, hvordan objekter, der er en del af hverdagen designes, hvordan de fungerer og hvorfor de overhovedet er blevet skabt.
- Anden sal: Extraordinary!, design fra perioden III til XX århundrede. En historisk kollektion af dekorativ kunst (keramik, glas, maling, ure, møbler, papir, osv.).
- Tredje sal: El cuerpo vestido (den påklædte krop); moden fra 1550 til 2014.
- Fjerde sal: El diseño Gráfico (grafisk design); studiet af reklamer, bogforsider og redigering fra 1940-1980.
Information
- Hvor?: Disseny Hub Barcelona - Pl. de les Glòries Catalanes, 37-38
- Hvordan kommer man herhen?: Metro linje 1 (Glòries), Bus 7, 60, 92, 192, H12, Tranvia T4, T5, T6 (Glòries)
- Adgang for handicappede: Museet har ramper og elevatorer til kørestolsbrugere
- Åbningstider: Museet har forskellige åbningstider alt efter årstiderne (vinter, sommer, festdage, osv.). Du kan se dem alle her.
- Priser: Gratis adgang indtil d. 31. januar 2015. Fra d. 1. februar 2015 vil indgangsbilletten koste 6€ (4€ med rabat). Der er flere rabatordninger (studerende, pensionister, medlemmer af klubber, etc.). I linket ovenfor kan man også se de forskellige rabatter.
- Overnatning: Tag et kig på vores lejligheder tæt på museet.
Deltag. Del. Vind.
Seneste artikler
- Gazpacho opskrift Gazpacho er indbegrebet af sommerdrink. Lav Gazpacho Andaluz med os!
- Hvorfor bo i Barcelona? I denne artikel bliver de syv fordele ved at bo i byen Barcelona analyseret og beskrevet.
- Bedste events i Barcelona i september Oplev de bedste aktiviteter i september i den catalanske hovedstad