Stem på og del dit yndlingskvarter! ☆
Fortæl os om dit favoritsed at overnatte:
-
Sant Marti
-
Gràcia
-
Eixample Dret (den højre del)
-
El Raval
-
Sants-Montjuïc
-
Les Corts
-
Hospitalet de Llobregat
-
Esplugues de Llobregat
-
Badalona
-
Sant Andreu
-
Nou Barris
-
Sant Antoni
-
Horta Guinardó
-
Sagrada Familia
-
Sarrià-Sant Gervasi
-
Poble Nou
-
Villa Olímpica
-
Diagonal Mar
-
Granollers (en provins i Barcelona)
-
El Masnou, Barcelona
-
Eixample Esquerre
-
Poble Sec
-
La Barceloneta
-
Born
-
Det gotiske kvarter
To get your entry, comment what you like about .
Hvorfor bo her?
De lave priser på boliger i dette kvarter har tiltrukket en del immigranter, og derfor er der en meget multikulturel stemning. I Sant Martí er der mange udendørs områder, træningscentre, basketball- og fodboldbaner, hvilket gør at de aktive godt kan lide at bo her.
Hvis du vil tættere ind på livet af de lokale, og være tæt på et af de største indkøbscentre i Barcelona, væk fra menneskemyldret i centrum, så vil du kunne lide denne zone.
Hvad kan man se?
En af de vigtigste attraktioner, og de mest historiske, er den smukke kirke i Sant Martí, som ligger i parken Parc de Sant Martí de la Verneda.
Man kan også se noget mere moderne, nemlig Torre Abgar, som ligger i Sant Martí og er blevet et symbol for byen. Med de 38 etager og mere end 145 meters højde er det uden tvivl en af de mest kendte bygninger i Barcelona, især om aftenen når de mange lys tændes.
La Rambla Prim er en anden attraktion. Det er en smuk gågade med træer og bænke, hvor man kan gå en tur med hunden eller dyrke motion.
I 2014 åbnede det nye designmuseum i Barcelona, tæt ved Plaza Glóries. Du kan læse mere om Museu del Disseny (som designmuseet hedder på catalansk) her.
Hvor kan man spise?
I Sant Martí er der ikke et stort udvalg af gode spisesteder, men der er nogle få, der skiller sig ud: Et af dem er Restaurante Sant Martí, et lille og traditionelt sted. Deres specialitet er retter passet ind efter årstiderne, lavet af friske ingredienser.
Et andet sted er Ramblero, en tapasbar (bravas, croquetas, salpicón, etc), som også sætter fokus på nye udgaver af tradionelle retter (stænger af foie med stegte mandler og hvid chocolade, kødboller af blæksprutte, etc.). Udover et par steder mere er her ikke særlig mange restauranter at vælge imellem.
Shopping
Sant Martí er det perfekte sted at shoppe, selv om det ikke er i det travle centrum. Her finder man det store shoppingcenter Glòries. Det har 166 butikker fordelt på 3 etager, og en parkering med plads til 3000 biler, en biograf og desuden mange restauranter og barer. I 2001 blev centeret renoveret.
Som i mange andre distrikter i Barcelona finder man i Sant Martí også et marked, hvor man kan købe alle mulige lækkerier. Det ligger på Carrer de Puigcerdà. Vælg mellem frugt, grønt, kød, fisk og andre herligheder.
Transport
Forbindelsen til offentlig transport mellem centrum og Sant Martí er er meget god.
Fra metrostationerne Bac de Roda og St. Marti kommer man til Passeig de Gràcia på 15 minutter.
Man kan også tage den gule linje (stoppene El Maresme/Fòrum og La Pau).
Sporvognsnettet (linjerne T4, T5 og T6) er også meget godt at bruge.
Hvorfor bo her?
Gràcia er et kvarter med en populær og alternativ stemning, som især tiltrækker kunstere. Så hvis man leder efter en kunsterisk og kreativt sted er området perfekt. Gaderne er fyldte med værksteder og studier, hvor Barcelonas mest kreative sjæle arbejder, både lokale og udlændinge. Se her, og find ud af mere om de lejligheder vi tilbyder i kvarteret!
Gràcia har mange små smukke pladser, som la Plaza del Diamant, Plaza de la Virreina, Plaza de la Revolución, etc. Det er gode steder at sidde, mens man nyder noget koldt at drikke, eller deltager i nogle af de koncerter der arrangeres på disse pladser året rundt. Den mest kendte plads er uden tvivl Plaza del Sol, som liver op om aftenen, når folk samles her for at gå ud.
Dette område er ikke ligeså turistet som andre, og defor kan man her få et mere autentisk indtryk af, hvordan livet virkelig er i Barcelona.
Hvad kan man se?
Der er en ting, man helt sikkert ikke bør gå glip af, og det er den smukke Parc Güell af Gaudí. Det er en af de vigtigste seværdigheder i Grácia. Hvis man er fan af Gaudí kan man også besøge La Casa Vicens i gaden Carolines.
I august måned kan man opleve den fantastiske “Festa Major de Gracia”, en fest hvor hver gade er dekoreret i forskellige temaer. Det er en folkefest og konkurrence, hvor hele kvarteret deltager. Igennem en hel uge er gaderne dekorerede og fyldte med forestillinger, optog, fester og fyrværkeri.
Desuden er Gracia kendt for de mange hyggelige pladser, der findes overalt. Hvis du gerne vil vide mere, så bør du læse denne artikel.
Hvor kan man spise?
I Gràcia er der et stort udvalg af restauranter for enhver smag. Lige fra traditionelt catalansk mad til mad fra hele verden. På de forskellige pladser kan man få gode tapas.
Hvis man leder efter et sted at fejre en speciel lejlighed, så kan man besøge Fernández, som ligger i Gran de Gràcia og er lidt dyrere end gennemsnittet, men med et fantastisk menukort.
Le café del sol på Plaza del Sol tilbyder tapas, drinks og vin til en god pris.
På El Ferru bliver man betjent at venlige tjenere, som går op i at opfylde deres kunders behov.
Vi anbefaler også O'Gràcia på Plaza de la Revolución. Det er en lille restaurant, der er ejet af et fransk par, og tilbyder typiske retter, forskellige menuer til alle prisklasser og catering ved events.
Natteliv
Det bedste ved kvarteret er de mange terasser og pladser, hvor man kan slappe og snakke. Der er mange barer og cafeer, så det bliver ikke noget problem at finde et sted. Hvis man vil have autencitet anbefaler vi Bar Canigó.
På Club el Alfa er der god stemning og musik. Det er et godt sted til en god pris.
Shopping
Hovedgaden i kvarteret er Gran de Gràcia. Her er der mange forskellige butikker af alle slags. Men hvis man går ind i de små gader vil man finde vintagebutikker eller originale designbutikker. De, der kan lide mode vil elske Carrer de Verdi.
Som før nævnt er Gràcia et artistisk kvarter, og derfor er der også mange boghandlere, kunstgallerier, værksteder og meget mere!...
Der er supermarkeder, hvor man kan købe dagligvarer, men der er en anden mere traditionel mulighed, nemlig markedet Abaceria i gaden Travessera de Gracia. Det er åbent alle ugens dage undtagen om søndagen.
Transport
Man kan tage flere forskellige metrolinjer for at komme til Gràcia
Diagonal, Fontana, Lesseps
Stoppene Joanic, Alfonso X, Verdaguer
Togene (L7/L6) stoppet Gràcia
Hovedgaden er Carrer Gran Gràcia, som er forlængelsen af Passeig de Gràcia efter at have krydset Avenida Diagonal. For at komme til stranden skal man tage linje 4 fra stoppet Joanic.
Hvorfor bo her?
At bo i Dreta de l’Eixample har mange fordele. Først på denne liste er den gode beliggenhed. Desuden er det et kvarter, hvor lejlighederne har højt til loftet, spektakulære opgange og bygningerne har modernistiske træk. Bygningerne her afspejler borgerskabets rigdom. Her bor catalanere fra middelklassen/overklassen, som lever et godt liv i deres store boliger, tæt på højtrangerende barer og restauranter. Der er også en del familier med små børn.
Hvis du vil bo i en zone med gode forbindelser til offentlig transport, og som samtidig er rolig og sikker om aftenen og natten, så vælg en bolig i Example Dret.
Hvad kan man se?
Det er kvarteret med det største antal modernistiske værker i byen, og her kan man se vigtige bygninger som la Pedrera, Casa Batlló og Casa Ametller.
Man kan gå til mange centrale steder, f.eks. Plaza Catalunya, Sagrada Familia og Passeig de Gràcia. Sidstenævnte bliver betegnet som en af de smukkeste gader i hele Europa.
I dette distrikt kan man finde en bygning, der er blevet erklæret en del af verdens kulturelle arv af UNESCO i 1984: La Pedrera af Antoni Gaudí, som ligger på Passeig de Gracia.
Gaudís berømte Sagrada Familia er i princippet også en del af Example Dret, men kvarteret hvor den ligger har sit eget navn. Det er uden tvivl den catalanskes modernismes vigtigste bygning. 3 millioner mennesker besøger hvert år Sagrada Familia, hvilket gør stedet til den største turistattraktion i Spanien.
Gå ikke glip af den gamle tyrefægterarena Monumental. Den sidste tyrefægtning blev afholdt her i 2011. Siden da er tyrefægtning blevet forbudt i Catalonien, og arenaen er blevet til et museum. I L’Eixample Dret kan man også se det ægyptiske museum i Barcelona. Der er mange, der ikke er klar over dette museums eksistens, og her udstilles ægyptiske artefakter og mumier.
Hvor kan man spise?
Der er et stort antal restauranter i dette kvarter, og man kan prøve mad fra hele verden. Vi anbefaler at man prøver el Garriga: Det er et sted, der specialiserer sig i traditionelle catalanske retter, lavet med hjemmelavede produkter. Cerveceria Catalana er en anden kendt restaurant, men kom i god tid, da den altid er fuld.
Et andet anbefalelsesværdigt sted er El Racó, som er et middelhavspizzaria med et bredt klientel. Forholdet mellem kvalitet og pris er overraskende, og deres retter er enkelte og sunde, men samtidig kreative.
Hvis man leder efter noget anderledes og mere enkelt kan man tage hen på Café Laie, en boghandel som har en café og en terasse på den øverste etage, hvor de serverer sund mad inspireret af middelhavet.
Shopping
Langs Passeig de Gràcia kan man finde alle de kendte og dyre mærker som Chanel, Tiffany, Burberry, Vinçon, Adolfo Dominguez, Loewe, osv.
Hvis der er brug for at købe dagligvarer, kan man tage hen til supermarkeder som Mercadona og Lidl. Der er også et stort udvalg af delikatessebutikker, alt lige fra konditorier til slagtere. Hvis man har lyst til noget helt særligt, så læg vejen forbi Colmado Múrria, som er delikatessebutik i en modernistisk stil.
Transport
Fra Eixample Dret kan man nemt komme rundt til fods eller med offentlig transport til alle interessepunkter i byen.
Den gule metrolinje (L4: Verdaguer, Girona, Passeig de Gràcia) kører direkte til stranden Barceloneta.
Den lilla kører til Sagrada Familia (L2: Tetuan, Passeig de Gràcia ).
L'Eixample Dreta er specielt egnet for dem, der kommer med bus fra lufthavnen i Girona, da busserne kører fra lufthavnen til Estació del Nord, der ligger lige ved siden af Arc de Triomf i dette kvarter.
Hvorfor bo her?
El Raval er lige ved siden af Las Ramblas. Hvis du gerne vil bo et centralt sted, så er Raval ideel. Her er der fuld af liv, og der er altid noget at give sig til.
Der bor alle slags mennesker her: Studerende, udlændinge, mellemklassesfamilier... desuden er der her en meget multikulturel befolkning. Til trods for dette har kvarteret bevaret sin autencitet.
Fordelen ved at bo her er den centrale placering, og boligerne her er ikke så dyre. Man kan sagtens finde en lejlighed til en meget god pris.
Hvad kan man se?
I Raval er der meget at se. Til at starte med, så anbefaler vi museerne: MACBA (Museet for Moderne Kunst), som udstiller værker fra midten af det XX århundrede, og CCCB (Centeret for Moderne Kultur i Barcelona), som arrangerer udstillinger, debatter, festivaller og koncerter.
Hospitalet Santa Creu er også et besøg værd. Det repræsenterer moderne arkitektur i Barcelona. Man må heller ikke gå glip af Palau Güell og Monasterio de Sant Pau del Camp (kloster), som begge er bygninger der afspejler kvarteret og byens kulturelle og historiske arv.
Det er også obligatorisk at tage et billede med Raval's mest berømte personlighed: Katten Botero, som er en sjov skulptur af en buttet kat, der er blevet til kvarterets stjerne. Den kan findes midt på Rambla del Raval, som er et fodgængerområde med palmer og fyldt med barer og restauranter. Det perfekte sted at gå en tur!
Til sidst bør man nævne pladserne, som også er et besøg værd. Du kan læse mere om de hyggelige pladser i Raval i denne artikel.
Hvor kan man spise?
I Raval er der mange forskellige steder, hvor man kan spise, og der er noget for enhver smag. For eksempel er der Restaurant Maharaja, som serverer indisk mad. Der er et stort udvalg af retter til gode priser (gå ikke glip af dagens menu til 8€ med forret, hovedret, dessert og drikkevarer). Der er hurtig betjening, og tjenerne er meget flinke.
Hvis man er vegetar ligger der på gaden Pintor Fortuny en restaurant kaldet Biocenter. De tilbyder mad lavet på friske, naturlige og økologiske ingredienser, og har en buffet til middagstid til kun 6€.
Det sidste vi vil anbefale på denne korte liste er tapasbaren Nasia. Det er et typisk catalansk tapassted, og deres tapas er virkelig lækre, især deres kartofler med chorizo!
Natteliv
Raval er et kendt og populært sted at gå ud. Her er der et stort udvalg af barer, hvor man kan drikke noget. Hvis man leder efter et elegant sted, så er Rita Rouge lige sagen, både til at spise, men også hvis man bare vil have en cocktail.
cocktailbaren Marmalade er anbefalelsesværdig, hvis man vil afprøve forskellige lækre cocktails, for eksempel med en god whisky añejo.
Kan man bedre lide en mere rocket stemning, så er Nevermind det mere oplagte valg. Øllene koster kun 1€ inden kl. 20.00, og der er en skatepark indenfor, hvor man kan skate hvis man har lyst.
Shopping
Her findes der alle slags butikker, men mest af alt finder man computere og telefoni. Dog er det også et godt sted at finde billige ting og fund i de mange genbrugsbutikker.
Til de der går op i mode findes der mange små mode- og tilbehørsbutikker.
Til bogormene er der flere boghandlere, der både sælger spanske og internationale bøger, som f.eks. tegneseriebutikken Arkham Comics og boghandlen Librería Casa del libro Árabe.
Musikelskerne kan også føle sig hjemme, da der er mange butikker, f.eks Cd- Drome og Emporium...
Transport
Det er meget nemt at komme til Raval, da der findes alle disse stop:
Stop: Liceu, Drassanes, Paral·lel
Stop: Universitat
Stop: Sant Antoni
Hvis man hellere vil nyde det gode vejr er der også mange bicingstationer til rådighed overalt i kvarteret (Barcelonas bycykler).
Hvorofor bo her?
Sants er ikke et turistet område, med undtagelse af Sants-Montjuïc, hvor folk fra hele verden deltager i kongresser og messer i Fira de Montjuïc. Hvis man bevæger sig længere ind i kvarteret vil man opleve det “virkelige liv” i Barcelona og en meget familievenlig stemning.
Sants er ca. 10 minutter i metro fra centrum af byen, og det er som en anden verden. Det er det ideelle sted for ældre personer, familier eller dem, der foretrækker fred og ro.
Se alle vores tilbud på ferielejligheder i Sants!
Hvad kan man se?
Det er et typisk boligområde, og derfor er der ikke særlig mange turistattraktioner her. Tæt på togstationen Sants ligger Parc de l’Espanya Industrial. Dens stentrapper og anlagte sø midt inde i parken gør den til et smukt sted for en picnic eller et sted, hvor børnene kan lege.
I Sants kan man også opleve attraktioner som den smukke Plaça Espanya og Montjuïc, hvor Poble Espanyol ligger. Det er også her man kan opleve Det magiske springvand (ved Montjuïc på Plaza Espanya) og det kæmpemæssige Fira de Barcelona.
Om sommeren bliver der pyntet op i gaderne i forbindelse med den årlige fest, hvor det gælder om at vinde førstepræmien for den bedst dekorerede gade, ligesom i Gràcia, og folk danser hele natten lang. Desuden arrangeres der flere populære udendørsaktiviteter: butifarradas, chocolatadas, koncerter, sardanas, habaneras, etc.
Hvor kan man spise?
Der er mange gode restauranter i området, udover en del kendte barer. Størstedelen af restauranterne byder på traditionelt catalansk mad, men der er også nogle gode italienske, mexicanske, kinesiske og japanske spisesteder.
Til de, der er passionerede omkring det catalanske køkken er der Can Manel. Det er en hyggelig restaurant med speciale i grillet kød, snegle og calçots. Txalaparta er en anden god restaurant, der tilbyder mad fra Baskerlandet. Der er også Pata Negra, som er et oplagt sted hvis man kan lide flamenco og rumba catalana.
I gaden Galileu ligger Àtica, som har en let og lækker menu. Udefra ligner det ikke noget særligt, men maden er rigtig god og der er et stort og kreativt udvalg af retter.
Shopping
Der mange forskellige butikker langs gaden Sants. Denne avenida er hovedåren i området, og et aktivt og dynamisk kommercielt omdrejningspunkt. Der er tale om 4 kilometer med butikker på begge sider af gaden, mere end 300 i alt, som tilbyder alle former for services. Gaden Sants er uden tvivl den længste shoppegade i Europa.
Markedet Hostafrancs er et godt valg, hvis man vil købe friske produkter. Det er en meget autentisk catalansk måde at handle ind på, i stedet for at gøre det i et supermarked.
Hvis man foretrækker, at alt er lige indenfor rækkevidde, så kan man tage hen til Indkøbscenteret Arenas på Plaza España. Glem ikke at tage op på den øverste etage, hvor man kan nyde en imponerende udsigt over Monjuïc og resten af byen.
Transport
Lidt øst for centrum i kvarteret ligger togstationen Barcelona-Sants,, hvorfra højhastighedstogene kører. Her er der forbindelser til hele resten af Spanien og det sydlige af Frankrig. Der er også et tog direkte til lufthavnen El Prat.
Der er desuden gode forbindelser her til busser og metro (Sants Estació, Plaça de Sants y Plaça del Centre, Badal, Mercat Nou y Hostafrancs ).
Med den grønne linje kan man være i centrum ved Las Ramblas på 10 minutter.
Fra Plaza de Sants (rød linje) kan man komme direkte til Sagrada Familia eller Plaza Catalunya.
Hvorfor bo her?
Kvarteret svarer til den mest centrale og ældste del af Les Corts, der førhen var et disktrikt for sig sev, men som blev en del af Barcelona i 1897. Om dagen er her mange mennesker, men om aftenen forsvinder mange af dem, der kun er her pga. arbejde, og området bliver igen meget roligt. Folk der bor her tilhører for det meste middelklassen/den højere middelklasse, og grundet den ideelle placering er der mange muligheder her.
Hvis du gerne vil bo i et sikkert boligområde med rigtig gode forbindelser til offentlig transport, tæt på det berømte stadion Camp Nou, så bør du vælge Les Corts.
Hvad kan man se?
I Les Corts kan man finde FC Barcelona's fodboldstadion Camp Nou, og derfor er det oplagt at bo her, hvis du har planer om at tage hen og se en af Barça's kampe, eller hvis du gerne vil besøge stadionet og museet. Det er et af de mest kendte stadioner i verden, og mange turister kommer forbi for i det mindste at få et glimp af det udefra.
La Plaça de Concordia med kirken Maria de Déu del Remei og dens klokketårn på mere end 40 meter er et dejligt sted at tage hen og et samlingspunkt for de lokale fra området. Ofte bliver der også arrangeret specielle begivenheder: Koncerter, loppemarkeder og andre aktiviteter.
Man kan også lægge vejen forbi Pedralbes, en utroligt kolster bygget i en gotisk catalansk stil. Hvis man interesserer sig for Antoni Gaudí's værker, så kan man tage hen og se Palau Reial de Pedralbes, hvor det er muligt at se et af hans første værker: La Fuente d'Hércules (et springvand).
Hvor kan man spise?
Les Corts byder på et stort udvalg af restauranter. Man kan prøve ægte catalansk mad på den berømte restaurant La Tertúlia. Det er et hyggeligt og rustikt sted midt i Les Corts, med en sund menu, der har rødder i det catalanske køkken. Om sommeren kan man nyde ens måltid på den dejlige plads, hvor restauranten ligger. Om aftenen fredag og lørdag er der livemusik.
En anden anbefalelsesværdig restaurant er Negro-Rojo, som kombinerer det internationale køkken med det japanske, fordelt på to meget forskellige etager med et imponerende design og indretning. Desuden serverer de morgenmad, og man kan blive efter aftensmaden og nyde en drink. Man kan kun reservere på forhånd til den del af restauranten der hedder "Negro".
Natteliv
Der er flere interessante bud på, hvad man kan lave ud på nattetimerne i Les Corts. Hvis man gerne vil finde Barcelonas bedste fodboldbar, så skal man tage hen til Red Lion Pub. Det drejer sig om den ældste irske pub i Barcelona. Den har storskærme og et stort udvalg af øl.
Et andet kendt gå-i-byen-sted er Bikini, som har to forskellige rum, et med latino musik og et andet med elektronisk/moderne musik. De arrangerer også shows og koncerter. Et tredje sted er Kahala, en hawiiansk bar med eksotiske cocktails.
Shopping
Les Corts er det perfekte sted at shoppe. Her finder man ikke små intime designerbutikker, men store indkøbscentre som L’illa, Pedralbes Centre eller el Corte Inglés. Her er der masser af butikker med de mest kendte mærker som Tous, Armani Casa, Zara, Mango osv., samt restauranter. Her er noget for enhver smag, lige fra mad til tøj, sko, accesories, perfumer og dekorationsgenstande til hjemmet.
Transport
Forbindelserne med offentlig transport fra Les Corts til resten af byen er meget gode.
Tag den grønne metrolinje (linje 3) og på 10 minutter er du i centrum af byen.
Udover metro kan man tage "tranvía" (sporvognen), som kører ned af Avenida Diagonal og til udkanten af byen.
Det er også meget nemt at bevæge sig rundt til fods, da Les Corts er det tredjemindste kvarter i byen. På en gåtur på 25 minutter kan man komme til den kendte Plaça Espanya, hvor man kan opleve det Magiske Springvand. Palacio Real og dets haver, Pedralbes, er kun 20 minutter væk til fods.
Hvorfor bo her?
Denne by har en interessant historie. Der er blevet fundet beviser på, at her boede mennesker helt tilbage til stenalderen og den yngre stenalder, og på historiemuseet i Hospitalet kan man også se mange levn fra romertiden. Så hvis man elsker historie er denne by det rette sted.
Desuden er det en god idé at opholde sig i Hospitalet de Llobregat, hvis man gerne vil være tæt på Barcelonas lufthavn.
Mange af beboerne er immigreret hertil fra andre dele af Spanien i 60'erne og 70'erne på grund af Francos diktatur.
Hvad kan man se?
Byen er delt op i 6 forskellige distrikter, som alle har noget at byde på. I det første kan vi anbefale aktivitetscentret La Farga, historiemuseet i Hospitalet, biblioteket Can Sumarro og det kulturelle center.
I det andet distrikt la plaza central, fordi den er fyldt med liv, og her er der altid en eller anden form for aktivitet.
Hvis man vil se, hvordan byen har gennemgået en transformation gennem tiderne, så skal man gå en tur i distrikt 3.
La Florida, som er del af distrikt 4, byder på mange shoppingmuligheder, og er kendt for dens tapas. Man kan også få stillet købelysten på markedet los Pajaritos, hvor man kan finde alt hvad hjertet begærer.
For de sportinteresserede er der i distrikt 5 et stort sportskompleks, L'Hospitalet Nord. Man bør ikke gå glip af et besøg til Can Serra, en modernistisk bygning af arkitekten Josep Puig i Cadalfach.
Det 6. disktrikt er fyldt med parker og grønne områder, hvor man kan gå en tur.
I kvarteret Bellvitge kan man se Ermita de Santa María de Bellvitge, en kirke bygget i det XI århundrede, i romersk stil.
Tage ud at spise
I Hospitalet de Llobregat findes der mange gode spisesteder, men vi anbefaler baren l'Hospirineos, som har et stort udvalg på menuen, med mad fra mange forskellige steder, alt lige fra kinesisk til burgere eller bocadillos...
Hvis man er til det andalusiske køkken, så er baren Córdoba det perfekte sted, da de specialiserer sig i andalusiske tapas. Man får virkelig noget for pengene her! Vær ikke bange for at fare vild i gaderne og finde nye spændende spisesteder, du finder helt sikkert et sted, hvor du kan nyde den lækre spanske mad!
Natteliv
Et anbefalelsesværdigt sted er musikstedet Salamandra 2, som har en meget rocket stemning. Her organiseres der mange koncerter; der er 2 sale og diskoteket åbner fra kl. 1.00 om natten.
Hvis man generelt er til koncerter, så bør man checke, hvilke koncerter Mood Factory har at byde på. For at drikke en drinks eller en øl er baren Deposito Legal ideel!
Shopping
Hvis man gerne vil shoppe er der masser af steder. På gaderne i de forskellige kvarterer kan man finde lidt af hvert. Der er en Ikea i Gran Vía, og man kan nemt komme til shoppingcenteret Gran Via 2, hvor der er mange modebutikker, spisesteder, fastfood, boligindretningsbutikker og meget mere!
Transport
For at komme fra Hospitalet Llobregat til centrum:
Tag den røde metrolinje fra dens endestation (Hospital de Bellvitge), Bellvitge, Avd. Carrilet, Rambla Just Oliveras, Can Serra.
Tag hen til stationen Passeig de Gracia, og tag toget R2 SANT VICENT CALDERS -MACANET-MASSANES i retning mod Vilanova i la Geltrú, og stå af ved togstationen Bellvitge (Estació de Tren). Gå herefter hen til bustoppestedet Av. Europa (Nº 130-nº 160). Tag bussen LH1 TANATORI - HOS. BELLVITGE - COLLBLANC- STA EULALIA i retning mod Ctra. antiga del Prat (tanatori) med selskabet: RosanBus.
For at komme fra lufthavnen El Prat til Hospitalet Llobregat kan man tage bussen, linje 46.
For at komme hen til shoppingcenteret Gran vía Comercial 2, kan man tage bussen, linje 46, på Plaza España, og stå af ved det andet stop, Gran vía
Hvorfor bo her?
Det specielle ved Esplugues er at der er meget fokus på at beskytte miljøet. Det er en grøn by, med mange parker (ca. 20 stk) og haver. Esplugues er også begyndt på, indenfor de seneste år, at udvikle dens potentiale på kulturelt, fritids og sportplan.
Byen er meget godt forbundet med Barcelona, så hvis man vil nyde livet i Catalonien, men gerne vil se et andet sted og variere lidt fra hovedstaden, så er Esplugues helt perfekt!
Hvad kan man se?
Der er mange bygninger med historisk og arkitektonisk værdi. En af dem er Monasterio de Montsió (kloster). til at starte med havde disse nonner hovedsæde på Rambla de Catalunya, men de ønskede at flytte til et bedre og mere egnet sted, og derfor valgte de at tage til Esplugues.
En anden interessant attraktion er parken Can Vidalet. Den ligger, som man nok kan regne ud, i kvarteret Can Vidalet ved gaderne: Laureà Miró, Molí, Cedres y Eucaliptus. Det er en historisk park, hvor man kan lave alle mulige former for aktiviteter. Man kan f.eks. beundre de gamle damme eller vegetationen, og også øve bordtennis og benytte sig af legeområderne, for både de mindre og de voksne.
Man bør ikke gå glip af den fantastiske keramiksamling i Espai Baronda, og heller ikke kirken Santa Magdalena.
Hvor kan man spise?
I Esplugues er der mange barer og restauranter - der er noget for enhver smag! Først og fremmest anbefaler vi Mirador de Sant Just. Her har man en fantastisk udsigt over Barcelona og mange lækre retter at vælge imellem. Det er typiske catalanske retter, hvor produkterne bliver omhyggeligt udvalgte, og lidt dyrere end gennemsnittet, men du bliver ikke skuffet ;)
El Diván de los Sentidos ligger i Cornellà de Llobregat og åbnede i 2007. Det interessante ved denne restaurent er, at den tilbyder lækker og sund mad, som er godt for kroppen, men stadig har masser af smag.
Shopping
En Espluguers de Llobregat er der mange steder, hvor man kan shoppe. Hvis man kan lide at have alt samlet indenfor rækkevidde, så anbefaler vi to shoppingcentre: El Llobretacentre med modebutikker, restauranter og meget mere!
Det andet er el Splau, hvor den bedste biograf i Catalonien ligger, og der er et utal af butikker og restauranter.
Transport
Esplugues er godt forbundet med Barcelona, da transportnettet både består af metro, busser og sporvogne.
Stoppet i Esplugues er Can Vidalet, og det er det eneste der findes i kvarteret.
Sporvognsnettet har 5 stop i Esplugues: Can Oliveres, Can Clota, Pont d'Esplugues, La Sardana, Montesa.
Der er flere forskellige buslinjer, som f.eks.:L 10, L 50, L 51, L 56 i L 57, L 61 m.fl.
Hvorfor bo her?
Hvis du leder efter en billig bolig, og gerne vil bo et sted med en ung og sporty stemning, så er Badalona stedet for dig.
Det er en livlig by, hvor der konstant arbejdes på at gøre den bedre. Men samtidig er Badalona en by i den industrielle bælte i Barcelona med næsten 220.000 inbyggere.
Se denne side for en oversigt over lejligheder beliggende i Badalona.
Hvad kan man se?
I byen er der flere steder, hvor man kan gå en tur, f.eks. Ramblaen, Calle del Mar, parken Milenario og parken Montigalà,, og masser af små haver og store parker som f.eks. Can Solei og Ca l’Arnús, der begge ligger i kvarteret Casagemes.
Et andet sted, der tiltrækker folk er parken Fluvial de Besós,, som er et smukt og ideelt sted at spadsere eller slappe af. På de 9 km kan man kan lave alt, lige fra en cykeltur til en picnic.
Stranden i Badalona er én af de største attraktioner, og det er et naturligt og smukt syn med den 5 km lange sandstrand og den stendede bund, hvor der lever mange forskellige arter.
Et af byens symboler er Pont del Petroli, som oprindeligt blev brugt til udtømning af olie på stranden i Badalona. Med en samlet længde på 250 meter, hvoraf cirka 210 meter er den del, der rager ud i havet, er der her panoramaudsigt over byen fra Middelhavets side.
Badalona er en by i hovedstadsområdet. Der er mange spændende og anderledes steder, som f.eks. den gamle bydel: den romerske bydel, det romerske hus i Calle Lladó, kirken Santa Maria (med værdifulde hellige kunstværker, som malerier af Antoni Viladomat og et billede af Sant Jordi fra det XV århundrede) og klosteret San Jerónimo de la Murtra.
Hvor kan man spise?
Nedenfor er der nogle af de restauranter, vi anbefaler dig at besøge:
Restauranten Volcànic gør dens navn ære ved at servere grillet kød (carne a la brasa) der tilfredstiller alle kødelskerne i Badalona. På restauranten Caruso kan man få hjemmelavet italiensk mad, med en menu som rummer alt fra frisk, håndlavet pasta til caprese-salater og lækre hjemmelavede desserter. Betjeningen er også god, hvilket giver stedet endnu flere point.
Et andet sted, der er et besøg værd, er El café de les Antípodes. Man behøves blot at gå gennem døren, og se det smukt dekorerede lokale, rustikt og hyggeligt, med brune og røde nuancer, papir og sten, gammelt og nyt... du kan ikke undgå at blive forelsket, så snart du går gennem døren.
Natteliv
Til at starte festen anbefaler vi baren 4 Pedres. Det er en taberna, hvor man kan drikke en kold øl sammen med en såkaldt "montadito" (tapas), og hygge sig med den rolige musik og den hyggelige stemning.
Hvis man vil danse natten lang er Keloké Disco Club et godt valg. Her kan man få tropiske shots!
Shopping
Badalona har flere komercielle zoner. Mellem de vigtigste er: Shoppingcenteret Calle del Mar. Det er den mest traditionelle shoppinggade i byen. Her kan du finde alle slags butikker.
El Màgic er et andet nyt shoppingcenter i Badalona. Det ligger ved siden af motorvejen og er kendetegnet ved en enorm basketball, som kan ses på lang afstand. Det er en sports- og underholdningscenter, med mange butikker og mærker som Zara, Bershka, og mange flere.
Transport
Badalona ligger i provinsen, men stadig er en del af af hovedstadsområdet, og der er kun 10 km til den catalanske hovedstad. Der er gode forbindelser til Barcelona, og også til lufthavnen El Prat, der er 20 minutter væk.
Den lilla metrolinje (Paralelo - Pep Ventura), har 4 stop i Badalona, hvorfra man kan komme til Barcelona.
Togene Cercanías de Renfe har også en station i byen.
Hvorfor bo her?
Hvis du gerne vil opleve det virkelige liv i Barcelona i et roligt område, så er dette kvarter perfekt. Folk kender hinanden, og her bor mest familier og pensionister. Her er en meget rolig og afslappet stemning, meget anderledes end den man finder i centrum af byen.
Området er ideelt for familier, der gerne vil have fred og ro, og benytte sig af de mange parker, hvor børnene kan lege sikkert og trygt.
Hvad kan man se?
Hvis man vil gå en tur, så anbefaler vi Plaza de Orfila, Plaza Mercadal og gaden Sant Andreu. På pladsen (Orfila) er der en kirke, Sant Andreu del Palomar, som i 1881 blev fuldstændigt renoveret og udvidet til at være kirken NeoGótica, som den hedder i dag; et symbol på dette områdes historie.
El Mercat de Sant Andreu er et lille men charmerende marked. Sælgerne er meget venlige, og her kan man virkelig mærke den lokale og familære tone, der er blandt beboerne. De købende taler med sælgerne og man får fornemmelsen at at være på et marked i en anden tidsalder. Broen Bac de Roda, som forbinder områderne Sant Martí og Sant Andreu er også et besøg værd. Faktisk blev arkitekten, Calatrava, inspireret af menneskekroppens kurver, da han byggede den, og den er ret imponerende.
Hvor kan man spise?
Prøv Pibe i Avenida Meridiana, hvor der laves fantastiske frankfurts (hotdogs) og burgere, og hvor man også kan prøve en god national eller importeret øl fra deres store udvalg.
Hvis man er mere til fisk, så er det en god idé at tage den på Paradeta, som er en kæde kendt for dens koncept. Man kan vælge mellem deres friske fisk og måden man vil have dem tilberedt på. De giver en et nummer som bliver kaldt, når ens mad er klar. Her kan man spise godt, friskt og til en meget god pris.
Bar-restauranten Versalles er en klassiker i området og tilbyder lækker mad, f.eks. tapas, forskellige retter eller bocadillos.
Natteliv
Sant Andreu er ikke særlig kendt for dens natteliv, men der er nogle barer, som f.eks. Torre Rosa. Det er et hyggeligt sted med en god stemning og venlig betjening.
Til dem, der elsker øl anbefaler vi Món de la Cervesa. De har et stort udvalg, med mere end 700 forskellige mærker fra hele verden!
Shopping
I Sant Andreu er der et stort shoppingcenter: La Maquinista. Her er der mere end 230 butikker. Her er alle de butikker man kan forestille sig, og flere til! Der er også restauranter og en biograf.
Men hvis man foretrækker at bo i centrum af Sant Andreu er der gaden Sant Andreu, hvor der er mange små markeder og butikker.
Transport
For at komme til Sant Andreu skal man tage linje 1 fra Plaza Catalunya. Området Sant Andreu starter ved stoppet Navas og stopper ved Baró de Viver.
Man kan også tage linje 4, og stå af ved Vemeda
Man kan ligeledes tage linje 5 indtil Congrés eller Maragall.
Man kan tage toget RENFE (ca. hvert 15. minut) fra Passeig de Gràcia.
Hvorfor bo her?
Det er et ikke særlig kendt område, som er i den nordlige del af byen, tæt på kvarteret Sant Andreu. Dette område er perfekt for familier, der kommer til Barcelona for at nyde byen på en mere stille og rolig måde. Med dens mange parker er det anbefalelsesværdigt, hvis man rejser med små børn. Desuden er lejlighederne her billigere end i centrum af byen.
Hvad kan man se?
Som nævnt, så anbefaler vi at man besøger parkerne i området, f.eks. den moderne Parque Central på 17 hektarer, som blev indviet i 1999 og renoveret i 2013. Det er den andenstørste park i byen. Her kan man finde historiske bygninger såsom det gamle psykiatriske hospital Santa Creu og rådhuset. Vand er et vigtigt element her, og man kan finde triangulare bassiner rundt omkring i parken. Man kan også besøge parken Turó de la Peira eller parken Guineueta. Hvis man kan lide skulpturer, så er det en god idé at se Homenatge en Pi i Margall på Plaza Llucmajor.
Hvor kan man spise?
Hvis man skal ud at spise er Esquinica et godt forslag. De har et menukort med et stort udvalg af tapas til en meget god pris. Deres kartofler (patatas bravas) er rigtig gode, og tjenerne er meget venlige og opmærksomme på deres kunder. Dette sted giver et godt indtryk af den spanske mad og kultur!
El Freak & Do er et hyggeligt sted med et menukort fyldt med retter fra middelhavskøkkenet. Maden er original og sjov, ligesom indretningen. Hvis man leder efter et sted, der varierer lidt fra de typiske tapasbarer, så er All i Oli ideel. Det er høj kvalitet til en meget god pris.
Shopping
Hvis man ønsker at shoppe, så kan det gøres på Passeig Valldaura eller Vía Júlia, begge meget dynamiske gader med masser af liv. Her kan man finde lidt af hvert, supermarkeder, banker, mange tøjbutikker, osv.
For at købe friske råvarer bør man lægge vejen forbi markedet Mercè på Pg. Fabra i Puig Det blev grundlagt i 1961 og tilbyder kvarterets beboere alle mulige slags fødevarer, f.eks. kød, pølser, fisk, mælkeprodukter... og meget mere.
Transport
Det er ikke altid helt nemt at komme til Nou Barris, men der findes metrostop og de vigtigste er:
Llucmajor, Maragall, Via Júlia.
Vilapicina, Virrei Amat.
For at komme til Nou Barris kan man også tage forskellige natbusser, f.eks. linjerne 80, 81, 82 og 83 fra Plaza Llucmajor.
Hvorfor bo her?
Sant Antoni er det ideelle sted, for dem der ønsker at være i centrum, men stadig have ro og stilhed om natten. Det er helt sikkert, at Sant Antoni er langt fra Ramblaens larm, men det er samtidigt et meget livligt kvarter, da det er lige ved siden af Raval og Eixample, hvor man kan finde mange gode spisesteder og gå-i-byen-steder. Beboerne her er mest fra middelklassen eller udlændinge, der bor i byen i en lang eller mellemlang periode. Det bedste ved Sant Antoni er dens stemning, fyldt med liv, og dens enkelthed.
Hvad kan man se?
Den mest kendte attraktion er markedet Sant Antoní, som blev grundlagt af Antoni Rivera i Trias i 1882. For øjeblikket er det ved at blive renoveret, men man kan se arkitekturen udefra. I én del er der et stort udvalg af tøj og i den anden er der fødevarer: frugt, kød, oste, grøntsager... alt hvad man har brug for til en god pris og høj kvalitet.
Hvor kan man spise?
Man kan finde små tapasbarer og restauranter overalt, så der er meget at vælge imellem. Hvis man vil have en lille snack anbefaler vi baren Tickets, ejet af de to brødre Adrià. Konceptet er moderne og der er 4 forskellige barer, hvor man kan prøve skaldyr, grillede madvarer, søde ting og appetitvækkere. Stedet er flot, med en god stemning og deres tapas er virkelig gennemførte. Prisen er lidt over gennemsnittet, men man bliver bestemt ikke skuffet.
Baren Ramón er stedet, hvis man vil have nærende og kreative tapas. De har et stort udvalg til en god pris, og god baggrundsmusik. Hvis man leder efter noget anderledes, så prøv Café Federal, et fantastisk sted! Restauranten blev grundlagt af to australiere, og menukortet har et godt og lækkert udvalg på alle tider af dagen. Tjenerne er venlige, maden er virkelig god og stemningen er i top.
Der er også Cervecería Moritz, et moderne sted, hvor man kan få et par tapas. Her bliver der også arrangeret fester og specielle events. Til sidst er der den japanske Bouzu, hvor man kan få lækre frokostmenuer.
Shopping
Som nævt, så er markedet Sant Antoni «the place to be» for at shoppe. Om søndagen arrangeres der et lille marked med bøger og frimærker. De, der går op i dette kan tage derhen og bytte eller sælge deres skatte til andre samlere. I de smalle gader er der mange modebutikker.
Hvis det man har brug for er en butik, der sælger møbler og inventar, så er vil man elske Vanolt, hvor man kan finde antikke og eleganter møbler og andre ting. Desuden er området kendt for dets mange computer- og elektronikbutikker med billige priser.
Transport
Det er nemt at komme rundt. Metrolinjerne 1, 2 y 3 er lige indenfor rækkevidde.
Sant Antoni
Universitat
Paral·lel
På kun 10/15 minutter til fods kommer man til Plaza Catalunya og Las Ramblas. For at komme hen til kvarteret skal man blot stå af ved stoppet Sant Antoni, lilla linje, L2.
En tur på dette marked er den perfekte søndagsaktivitet, men hvad kan man ellers lave denne dag i byen? Få gode ideer ved at læse denne artikel.
Hvorfor bo her?
Fordelene ved Horta-Guinardó er, at i denne del af byen er boligerne mere økonomiske, og der er gode forbindelser til offentlig transport. Se f.eks. vores lejligheder i Horta, og vælg den du bedst kan lide.
Desuden har området bevaret dets landsbystemning på trods af, at det i dag er en del af Barcelona. Hvis du vil opleve det autentiske liv i byen, er dette sted perfekt. Livet her er roligt og størstedelen af beboerne er familier.
Hvad kan man se?
I Horta-Guinardó må man ikke gå glip af Parque del Laberinto, som tager én tilbage til barndommen, hvor man klatrede rundt i træerne og legede. Dette er en af de ældste parker i byen. Vi anbefaler, at man tager vand med, hvis man vælger at besøge parken om sommeren. Selvom der er træer, hvor man kan søge skygge, så undgår man således at blive dehydreret, mens man er der.
El Palau d'Esports de Barcelona, de indendørs olympiske installationer, er også et besøg værd.
El mirador del Turó de la Rovera (et udsigtspunkt – en del af byens kulturarv) giver dig en 360º udsigt over byen, en panoramaudsigt, hvor man desuden kan se solnedgangen. Glem ikke kamaraet!
Hvor kan man spise?
I dette område anbefaler vi først og fremmest baren Los Noveles, som ligger gemt i gaden Pájaro i kvarteret Carmel. Deres ansjoser er lækre og folk der kommer der (mest lokale) er venlige. Her får de vendt verdenssituationen over et glas vin eller en cognac.
El Quimet d'Horta på Plaza d'Eivissa er det perfekte sted at spise fantastiske bocadillos eller patas bravas (kartofler), som serveres med en god vin.
Hvis man vil have noget let og hurtigt til en god pris, så er Louise Se Va et godt valg. Stemningen er god og betjeningen hurtig. Hvis man kan lide spansk skinke, så bliver man nødt til at tage forbi “Es Bandoler”.
Natteliv
Horta-Guinardó er ikke så kendt for dets natteliv, da det er et stille og roligt område, men hvis man vil ud og have en drink, så har baren El Desig gode mojitos og betjeninen er venlig.
Hvis man vil danse lidt, så er der en god stemning på Samba Brasil, med brasiliansk musik og masser af sjov. Der er også et diskotek, Kché, som er åbent hele natten indtil kl. 6 om morgenen.
Transport
For at komme hertil kan man tage metrolinjen L3 og stå af ved Vall d'Hebron, Montbau, Mundet o Valldaura, som er den nordlige del.
Fra metrostoppet Horta (linje 5) kommer man til Sagrada Familia på 10 minutter.
Hvis man vil til stranden Barceloneta, og man er i den sydlige del, kan man tage den gule linje (linje 4) til Barceloneta. Der er også masser af busser at vælge imellem.
Hvorfor bo her?
Gaderne er meget rolige. Det er et af de typiske kvarterer i L’Eixample, som er kendetegnet af brede, kvadratiske gader. Langt de fleste af beboerne her er fra Barcelona, og en stor del af dem er ældre mennesker. Her bor der ikke så mange studerende eller udlændinge, og der er heller ikke særlig meget indflydelse fra etniske minoriteter.
Hvis du leder efter et centralt men fredeligt sted, med smukke bygninger og masser af steder at købe ind, samtidig med at der er gode forbindelser til offentlig transport, så er dette kvarter det rette. Det er uden tvivl et af de bedste beboelsesområder i byen og ønsker du at bo længere, kan du tage et kig på vores udlejlningslejligheder.
Hvad kan man se?
I midten af dette område kan man finde den verdensberømte kirke Sagrada Familia af Gaudí. Det er uden tvivl det vigtigste catalanske modernistiske værk overhovedet. 3 millioner besøger Sagrada Familia hvert år! Det er stedet flest turister besøger overhovedet i hele Spanien! Arkitekten Francesc de Paula Villar startede med at bygge kirken i 1882, men i 1884 overtog Gaudí byggeriet, og han forstsatte det indtil han i 1926 blev kørt over af en sporvogn og døde. Man påbegyndte værket igen i 1950, og der bygges stadig på det. Man forventer at den vil være færdigt indenfor de næste 20 år.
La Avinguda Gaudí er en gade, der forbinder Sagrada Familia med et andet catalansk modernistisk værk, nemlig Hospital de Sant Pau. Begge bygninger er blevet fredede af UNESCO, og er blevet erklærede en del af verdens kulturarv. På vejen derhen er der masser af butikker og restauranter. Man bør lægge mærke til de modernistiske lygtepæle, som er overalt.
Hospital de Sant Pau er et modernistisk hospital desginet af Lluís Domènech i Montaner. Du vil blive imponeret over de gådefulde baldakiner, dekorerede tårne, skulpturer, mosaikker, farvet glas og jern. Det er for øjeblikket ved at blive restaureret; men man kan stadig godt komme ind og se det indvendigt.
Hvor kan man spise?
La Avinguda de Gaudí er det perfekte sted at spise. Besøg en af de følgende charmerende tapasrestauranter: Tapas Gaudí y La Llesca eller pizzariaet La Piazzenza, som tilbyder mange slags lækre pizzaer. En anden restaurant tæt på Sagrada Familia er La Paradeta, en meget original fisk- og skaldyrsrestaurant. Du bestemmer selv, hvor meget du vil spise, da de tilbereder og kombinerer tingene, som du foretrækker det.
Hvis du vil på en mere luksuriøs restaurant, så er Alkimia sagen. Kokken Jordi Vilà har fået en Michelin-stjerne. Prisen pr. person er omkring de 100 euros, og man bør bestille på forhånd.
Hvor kan man shoppe?
Her kan man ikke finde mange modebutikker, souvenirs eller andre billige ting, som man kan i centrum. Derimod er der her et stort udvalg af specialiserede delikatessebutikker, alt lige fra konditorier til slagtere, som f.eks. Bombonería,, der tiltrækker alle med de lækre dufte og mange farver. I ”Catanias” kan man prøve catalanske delikatesser som ristede mandler, karameliserede og dækkede med chocolade.
Hvis du vil se et autentisk marked i Barcelona, så tag hen på Mercado de la Sagrada Familia. Her er der et stort udvalg af friske produkter, som frugt, fisk, skaldyr, kød, ost, pålæg, osv.
Transport
Der er gode forbindelser til bus og metro i kvarteret.
Stoppesteder: Sagrada Família, Hospital Sant Pau, Encants y Glòries. Med den lilla linje kan man være på Plaça Universitat på 10 minutter og på Ramblaen på 20.
Med den blå linje kan man krydse hele byen.
Hvis du hellere vil gå, kan det sagtens lade sig gøre. Den måde gaderne er bygget op på i Eixample gør det praktisk talt umuligt at fare vild!
Hvorfor bo her?
Hvis man elsker Barcelona, men samtidig gerne vil bo lidt væk fra al støjen i centrum, så er dette det perfekte sted. De fleste beboere her er pensionister og familier, som nyder livet i den højeste beliggende del af Barcelona.
Det er et område med dets egen livsrytme, men det er nemt at komme frem og tilbage, da der er gode forbindelser til offentlig transport.
Hvad kan man se?
Sarrià-Sant Gervasi er fyldt med spændende ting, man kan opleve. For eksempel er der videnskabsmuseet Cosmo Caixa, som for nyligt er blevet renoveret af Robert y Esteve Terradas. På de 9 etager er der forskellige faste og imidlertidige udstillinger, og museet tilbyder forskellige udannelses- og videnskabelige aktiviteter. Det er uden tvivl et besøg værd.
Man kan også nyde udsigten fra 550 meters højde fra den smukke kirke Sagrat Cor. Hvis man har lyst til lidt spænding, så anbefaler vi forlystelsesparken Tibidabo, hvor både små og store kan hygge sig og have det sjovt i de forskellige forlystelser.
Hvis man vil gå en tur og nyde solen, så er parken Sarrià- Sant Gervasi et oplagt sted. Har I bil kan man også køre til udsigtspunktet Mirador de Vallvidrera, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Man har faktisk brugt dette sted til at optage flere forskellige film. Man kan også besøge andre parker med henblik på at slappe af, f.eks. Jardín de Sentmenat.
En anden interessant attraktion er Torre Bellesguard, et af Gaudís værker, som for nyligt har åbnet dørene for offentligheden. (Se information)
Hvor kan man spise?
I området findes der mange barer og restauranter. Hvis man leder efter en god tapasbar, så er Mirablau lige sagen. Desuden er der en fantastisk udsigt over byen. Dette sted tryllebinder alle. Om aftenen er denne panoramaudsigt endnu mere magisk!
Hvis man elsker patatas bravas og croquetas må man ikke gå glip af casa Tomás. Det er meget enkelt sted, som er anerkendt for begge disse tapas.
Restauranten Jacaranda del Dos Torres er et chamerende sted med en have. Det er noget dyrere end de traditionelle tapasbarer i området, men deres tapas er utroligt lækre og kreative. Hvis man vil fejre en speciel begivenhed eller bare prøve noget nyt, så er dette det perfekte sted.
Natteliv
Kvarteret er ikke kendt for dets natteliv. Men der findes et par diskoteker, f.eks. Sutton, som er et af de mest kendte. Hvis I leder efter et elegant sted med et stort dansegulv, så opfylder Sutton i høj grad kravene.
Det eneste negative er, at der er en dresscode: Det er bedst at tage afsted velklædte, piger med høje hæle, fyre med skjorter. Hvis man er mere til Dance Hall eller HipHop, så er Otto Zutz stedet, hvor man kan danse natten lang.
El Twist er et godt sted at begynde aftenen, da de har et stort udvalg af cocktails, betjeningen er venlig og stedet er hyggeligt.
Shopping
I gaderne Madrazo og Balmes er der mange charmerende små specialbutikker, som f.eks. Lu Ink, en boligbutik, eller Sayan som er en butik med elegant tøj i en enkel stil.
Markedet PG. Reina Elisenda de Montcada er et lille marked, hvis man sammenligner med la Boqueria, men her kan man finde friske produkter, frugter, grøntsager, kød, fisk, osv. Hvis man vil have lidt til den søde tand anbefaler vi Foix de Sarrià. Det er et berømt konditeri, hvor man kan finde tærter, kager , brød og alt muligt andet!
Transport
Det er nemt at komme rundt her. Der er to hurtigtoge med afgang fra Plaza Catalunya.
Med linje 6 (metro) er der i alt 10 stop, inden man kommer til Plaza Catalunya. Hvis man vil til Tibidabo anbefales det at tage FGC L7 indtil Avinguida Tibidabo, og her tage "tranvía", stå af ved Plaça Doctor Andreu, for derefter at tage Funicular del Tibidabo, der afgår hvert 15. minut.
Hvorfor bo her?
De gamle fabrikker er blevet til loftslejligheder og ateliers, hvor der bor og arbejder kunstere og designere, hvilket giver området et friskt pust af kreativitet og produktivitet.
Da det kun er få minutter fra centrum af Barcelona (dvs. 5 stop med den gule metrolinje) kan man her nyde fordelene ved et roligt kvarter, når man har brug for en lille pause fra byens stress og jag. Se vores ferielejligheder i området her.
Hvad kan man se?
Selv om den oprindeligt hed Passeig del Triomf, så har man altid kaldet den Rambla del Poblenou. Det er en typisk rambla, som elegant udfolder sig fra havet og op mod bjergene. Det perfekte sted at gå en tur.
Torre Agbar med sine 38 etager ligger lige ved siden af Plaza de las Glorias, og markerer begyndelsen af et nyt arkitektonisk/byplanlægnings projekt kaldet 22@, sammen med Disseny Hub. I denne bygning ligger designmuseet, som åbnede i december 2014. Du kan læse mere om Museu del Disseny (som designmuseet hedder på catalansk) her.
Desuden anbefaler vi, at man besøger den nyklassiske kirkegård i Poble Nou, hvor man kan finde en smuk skulptur: El Beso de la Muerte (dødens kys).
Der er to fantastiske strande, som støder op til Pobenou: Bogatell (populær hos de lidt ældre) og Mar Bella. De er kort sagt de bedste strande i byen, da de ikke er fyldte med skrald eller turister som andre.
I kvarteret ligger der to parker: Parc de Poble Nou, som ligger ud til havet, og Parc Central.
Hvor kan man spise?
På områdets restauranter kan man få lækre fisk- og skaldyrsretter. En af de bedste fiskerestauranter i Barcelona er Els Pescadors. I “Cervecita nuestra de cada día”, et sted lige ved ramblaen, kan man få lokale øl, der brygges i Catalonien.
Can Recasens er en typisk restaurant i dette område, og det perfekte sted at drikke en glas vin eller nyde lækre oste og nyskårne embutidos serveret på et bræt. Det er et hyggeligt og økonomisk sted.
Hvis man hellere vil prøve noget lidt anderledes, så kan man tage hen på Bharma i gaden Pere IV, som er en bar inspireret af en tv-serien Lost, alt lige fra indretningen til øllet der serveres! Her er det en tradition at afholde serie-maratoner og vise episoder om aftenen. Stemningen er rigtig god, og deres bocadillos og pommes frites er deres specialitet.
Natteliv
Midt i Poblenou ligger Razzmatazz, én af de mest kendte natklubber i Barcelona. Den er enorm! Der er 5 forskellige områder, og plads til i alt 5.000 mennesker. Det er et af de vildeste diskoteker i byen, og et af de bedste steder at tage til koncert.
På gadehjørnet til venstre herfra er Loft, som har specialiseret sig i tekno- og elektronisk musik. Hvis du bedre kan lide livemusik, så er BeGood, tæt på metrostationen Marina, rigtig god. La Ovella Negra er et godt sted at starte aftenen med vennerne, da man kan tage herhen og få deres kendte 5-liters sangría.
Shopping
Les Glòries er et stort udendørs shoppingcenter, hvor man kan finde mere end 150 butikker, 7 biografsale, cafeer og restauranter.
Mercat dels Encants (marked), er et af de ældste i Europa, kendt for dets genbrugsartikler.
I centrum af Poblenou, lige ved ramblaen, er der et supermarked, Mercadona, hvor du kan købe alle de nødvendige dagligvarer til din madlavning.
Transport
Fra metrostationen Poblenou, den gule linje (L4), kan man komme til centrum af Barcelona (ramblaen eller Plaza Catalunya) på 10-15 minutter.
Fra Avenida Diagonal kan man tage “tranvía” (sporvogn) Trambesós fra stationerne Pere IV eller Fluvià.
Desuden er der 7 Bicingstationer (Barcelonas kollektive cykler), og mange buslinjer.
Se her, hvordan området kommer til at ændre sig indenfor kort tid!
Hvorfor bo her?
Det er et nyt område som, takket være de Olympiske Lege i 1992, er blevet til et meget populært i Barcelona, pga. dets parker, nemme adgang til mange strande, designerlejligheder og havn. Alt det man har brug for, hvis man vil leve et liv på første klasse!
Samtidig er det det første maritime kvarter i Barcelona, med den nye lystbådshavn, strandpromenaden og et stort udvalg af barer og restauranter. Desuden er boligerne her store og moderne. Se vores udvalg af lejligheder her.
Hvad kan man se?
Kvarteret blev designet af Josep Martorell, Oriol Bohigas, David Mackay og Albert Puigdomènech. De bygninger der findes i området er designet af arkitekter, som har vundet FAD's arkitekturpris, som hvert år gives i Catalonien.
Her kan man finde et stort udvalg af attraktioner, f.eks. Den Olympiske Havn, der blev bygget i kapsejladsens navn, og Tvillingetårnene (både hotel og kontorer). Her er der også et økumenisk center, et sportsanlæg, en skole, en brandstation og et metrologisk center.
Der er blevet designet parker, gader og stræder fyldt med skulpturer og specielle kontruktioner, som f.eks. “Umbráculo-ballena”, den berømte skulptur af en guldfisk, som måler 35 meter og er designet af Frank Gehry og “pérgolas” (imitationer af træer, men af stål og træ) skabt af Enric Miralles og Carme Pinos på Avenida Icaria.
Hvor kan man spise?
I udkanten af Villa Olímpica findes der et stort udvalg af barer med terasser og udendørs restauranter. De specialiserer sig først og fremmest i skaldyr, tapas og catalansk mad. Her kan man nyde udsigten over havet, mens man drikker en kaffe på én af terasserne. Hvis man vil prøve noget helt nyt kan man tage et smut forbi Ice Bar Barcelona.
Natteliv
Om aftenen og natten er dette område fyldt med liv, og folk flokkes på de kendte restauranter og diskoteker, som f.eks. Shoko, Opium Mar og Baja Beach, som alle er få skridt fra stranden. Hvis man har lyst til at prøve lykken eller miste mange penge, kan man besøge Gran Casino de Barcelona, som ligger tæt på tvilligetårnene i Hotel Arts.
Shopping
Ved Avenida Icària, som går gennem Bogatell og frem til la Villa Olímpica, ligger shoppingcenteret Vila, som er fyldt med restauranter, butikker, et supermarked og 15 biografsale, hvor de nyeste film vises – på deres originalsprog!
Transport
Stationen Ciutadella-Vila Olímpica i Vila Olímpica tager dig til centrum af Barcelona på 10-15 minutter.
Tranvía Trambesòs (sporvogn) kører fra stationerne Ciutadella-Vila Olímpica og Wellington.
Man kan finde helt nye Bicingstationer her (Barcelonas kollektive bycykler). Hvis du har mere lyst til bare at gå, så tager det omkring en halv time at gå ind til Ramblaen. Man kan også benytte byens mange taxaer til at komme rundt.
Hvorfor bo her?
Folk der normalt bor her er fra middelklassen og overklassen. Boligerne er store og luksuriøse, med fantastiske udsigter over parken og havet.
Det er et kvarter lige ved siden af stranden og godt forbundet med centrum af byen med offentlig transport. Folk tiltrækkes af området på grund af dets brede gader, attraktioner som Parc Diagonal Mar, og det at det ligger tæt ved stranden. Se vores lejligheder i nærheden af denne zone via dette link.
Hvad kan man se?
Fòrum er en triangulær bygning, der blev til med det formål at huse internationale konferencer. I 2011 blev det forvandlet til det nye hovedkvarter for naturvidenskabeligt museum i Barcelona. I dag er der udstillinger året rundt, og der afholdes også internationalt kendte musikfestivaller, f.eks. Primavera Sound.
Noget andet interessant er den enorme Plaça Fotovoltaica (solcelleplade), som er blevet et af kendetegnene ved byen.
Man må ikke glemme El Parc Diagonal Mar, som er meget populær hos de besøgende. Det er en park, der forbinder naturen med arkitekturen, og et godt sted at tage sol, læse en bog eller more sig, hvis man har børn med.
Hvor kan man spise?
Her er det næsten umuligt at prøve traditionelt catalansk mad, men der er masser af moderne barer og restauranter i shoppingcenteret. Det kan også lade sig gøre at finde gode spisesteder som f.eks. Sagardi, La Casa del Pesacado, e@t22 og mange flere.
Hvis man er på udkig efter en mere romantisk stemning, så anbefaler vi L’Escola, hvor kokkeelever viser deres talenter indenfor madlavning.
Shopping
Shoppingcenteret Diagonal Mar er et af de største i hele Spanien. Det er et unikt sted, hvor man kan finde alle de nødvendige “hverdagsting”, den nyeste mode og design (Zara, H&M, Miss Sixty og Desigual), moderne restauranter og de seneste nye biografpræmierer, med den fordel at man er i Barcelona og samtidig kan indånde den friske havluft. Bygningen er direkte forbundet med luksushotellet Hotel Princesa.
Størstedelen af centeret er lukket om søndagen, men restauranterne og underholdningsområderne på den øverste etage er åbne.
Transport
Selv om Diagonal Mar er et stykke væk fra centrum, så er det meget godt forbundet på grund af de offentlige transportmidler. For at bevæge dig rundt kan du bruge:
Stoppene Selva de Mar, Maresme/Forum og Besòs Mar. Du kommer til centrum af området Diagonal Mar ligegyldigt hvilken du tager.
Der er også flere forskellige busser (linje 7, 36, 41 y 141 m.fl.), som kører overalt i kvarteret.
Tranvía linjen (sporvogn) T4 kører indtil enden af Avenida Diagonal.
Hvis du foretrækker at udforske Diagonal Mar til fods er det ikke noget problem. Gadeplanlægningen er ligesom den, man finder i Eixample (kvadratisk), og derfor er det stort set umuligt at fare vild. I parken er der også stier og cykelstier, hvor man kan færdes og nyde roen på dette sted.
Granollers ligger 20 km fra Barcelona, ved siden af Circuito de Catalunya, som er en Formel 1 bane. Herfra er der gode forbindelser med tog til Barcelona på 30 minutter.
Det er den største by i Vallès Oriental, og her har man fundet rester af bygninger fra mere end 4000 år tilbage.
Den vigtigste arkæologiske opdagelse er gravpladsen Can Trullàs, som stammer fra romerigets storhedstid
La Porxada er den mest emblematiske bygning i byen, og blev bygget i årene mellem 1586 og 1587. Den består af et stort antal søjler placeret i toscansk stil (romersk klassisk stil)
Klokketårnet på kirken Parroquial de Sant Esteve 34 meter højt, og blev bygget i det XV århundrede.
Granollers er også kendetegnet ved sin hårde historie, da den under Den Spanske Borgerkrig (1936-1939) blev bombet ved fire lejligheder af den germanske-tyske hær. Der blev kastes mindst 30 bomber, hvilket sårede og dræbte hundrevis af mennesker og ødelagde en del af den centrale plads. Formålet med dette var at destruere ammunitions og våbenfabrikker i området, samt det kraftværk, der producerede elektricitet til området.
El Masnou er en kommune ved Maresmekysten, i provinsen Barcelona, mellem Montgat og Premiá de Mar. Det er en større kystlandsby med mere end 2 kilometers strand og gode transportforbindelser (kun 18 km fra Barcelona).
I gamle dage bestod El Masnou egentlig af to landsbyer, som begge lå relativt langt fra havet, for at beskytte dem og deres borgere mod piratangreb. Befolkningen levede af landbrug og fiskeri, og med tiden blev der skabt små fiskersamfund. Her blev der bygget sejlbåde og andre fiskerbåde.
Man begyndte lidt efter lidt at bygge tættere og tættere på stranden, og i 1825 blev Ocata en del af Masnou. Lidt senere sluttede Alella de Mar sig også til.
El Masnou var et yndet sted at tage hen om sommeren for det højere catalanske borgerskab, som har sat deres mærke på byen gennem diverse "chalets" (overklassehuse) og "tårne", som blev bygget i løbet af det XIX og XX århundrede.
For at komme fra Barcelona hertil kan man tage et tog (Cercanías RENFE) i retning af Mataró, Blanes eller Maçanet. Det tager omkring 25 minutter. I Masnou er der to stop: Masnou og Ocata.
Der er mange gode grunde til at lægge vejen forbi byen hele året rundt, men især om sommeren har den virkelig noget at byde på, på grund af de lange strande.
Hvorfor bo her?
Hvis du gerne vil bo i et centralt område, med et meget aktivt natteliv, så vil du kunne lide Eixample Esquerre! Kvarteret er meget tæt på plaza Catalunya og har gode forbindelser til offentlig transport.
Her er der mange forskellige mennesker fra alle mulige steder: ældre mennesker fra overklassen, middelklasses familier, unge, ikke så unge osv. Det er også karakteriseret ved at være de homoseksuelles kvarter i Barcelona (hvorfor mange – i god mening – kalder det Gayxample).
Se disse lejligheder, der alle ligger i området, og bliv forelsket (>‿♥)
Hvad kan man se?
De vigtigste bygninger, som man ikke må gå glip af er Casa Batlló, designet af den berømte Antoni Gaudí og Casa Ametller skabt af Teresa, datter af Antoni Amatller, med det formål at konservere huset og dets kunstsamlinger, og på den måde vise den spanske kunsthistorie.
La fundación Antoni Tàpies er et andet interessant sted. Det blev skabt med det formål at prøve på at forstå den moderne kunst bedre. Biblioteket, som er dedikeret til moderne litteratur og dokumentation omkring kunsterne fra dette århundrede, kan klart anbefales. For at nyde det gode vejr anbefaler vi også Rambla de Catalunya eller parken Joan Miró.
Hvor kan man spise?
I dette kvarter er der et stort udvalg af restauranter. Her kan man finde lige det man har lyst til. La Bodegueta er et besøg værd. Den ligger på Rambla de Catalunya, og der er ikke så mange turister, hvilket gør det til et mere autentisk sted til en god pris. Man kan både spise på terrassen eller indendørs.
Hvis man har en svaghed for spansk skinke, så bør man lægge vejen forbi Mesón Cinco Jotas på Rambla Catalunya. De specialiserer sig i en skinke kaldet Jabugo, som virkelig er noget for sig! Hvis man fejrer en speciel begivenhed er restauranten Cinc Sentits, som har en Michelín-stjerne, et oplagt sted. De laver moderne mad med inspiration fra traditionelle catalanske retter.
Natteliv
Der i gang i gaderne her om aftenen! Mange af barerne og diskotekterne ligger tæt på Universitetet, men de har ikke udelukkende studerende som kunder. Hvis man gerne vil et sted hen med masser af stemning, så er Hotel Axel et godt sted, da de arrangerer mange fester på deres terrasse, som er åben for offentligheden om aftenen.
Hvis man hellere vil starte aftenen med et par shots, så kan man tage hen på Espit Chupitos, der tilbyder mere end 500 forskellige slags shots.
En mere stille og rolig måde at starte aftenen på er Opium Cinema, en elegant bare med god musik.
I Eixample Esquerre er der noget for enhver smag, og her finder man lige det, man har brug for!
Shopping
Der findes mange butikker i området omkring Plaza Catalunya, f.eks. Fnac, Habitat, Apple, el Corte Inglés... På Rambla Catalunya kan man desuden finde alle modebutikkerne som Zara, Mango og mange flere.
El Triangle er i et hjørne af Plaza Catalunya og i shoppingcenteret las Arenas på Plaza España kan man gå op på den sidste etage og nyde udsigten over Barcelona. Det er en fantastisk udsigt! Desuden kan man spise eller drikke noget her, da der er spisesteder på den øverste etage af centeret.
El Mercat del Ninot er et typisk spansk marked med friske råvarer. Det er et godt sted at handle ind, da de har et stort udvalg af fisk, kød, frugt og grønt til en god pris.
Transport
Det er nemt at komme rundt i området; man kan vælge mellem 3 forskellige metrolinjer.
Med linje 1 (den røde), kan man komme rundt overalt.
Linje 3 (grøn) kører fra Plaza Catalunya til Plaza España.
Med linje 4 (gul) kan man nemt komme til Sagrada Familia. Det er også med denne linje man kan komme til togstationen Sants.
Desuden er der mange taxaer og busser, som kører til alle steder i byen.
Hvorfor bo her?
Poble Sec er kun 10/20 minutter til fods fra Ramblaen. Fordelen ved at bo her er at det er tæt på centrum, men meget mere fredeligt. Hvis man vil undgå travlheden, turisterne og menneskemyldret, så er stedet perfekt!
Der er gode forbindelser til offentlig transport, og alle former for services kan findes i nærområdet. Desuden er der hurtig adgang til Montjuïc, hvor man kan se de 4 søjler og andre interessante ting i parken. Til de, der godt kan lide at gå i byen er Raval lige ved siden af. Poble Sec er ligesom dette kvarter kendt for at være meget multikulturelt, da mange af indbyggerne kommer fra andre lande.
Se vores fantastiske lejligheder i området ved at klikke her.
Hvad kan man se?
Det er uundgåeligt at tage en tur til parken Montjuïc. Fra Poble Sec er det meget nemt at komme dertil, og det er en stor oplevelse både og dagen og om aftenen. Man må heller ikke gå glip af Det magiske springvand! På Montjuïc kan man også besøge Poble Español, et udendørs arkitektonisk museum, hvor man kan kan se arkitektiske stilarter fra hele Spanien og meget andet!
Et godt sted at svømme er de store olympiske svømmebassiner Bernat Picornell.
Der er mange teatre i Poble Sec, f.eks. Den mytiske El Molino eller Teatre Grec på Avenida Diagonal, hvor der hvert år fejres en festival i den internationale teaterverdens navn, med dans og musk. Faktisk forsøger kvarteret at genoplive dets omdømme for at være et sted, hvor man kan opleve alle mulige forestillinger.
Hvor kan man spise?
Kvarteret er fyldt med butikker, supermarkeder, restauranter, barer og cafeer. Der vil være et stort udvalg af alt. Plaça del Sortidor og gågaden Blai er to af de mest populære steder at shoppe, og her tager de lokale hen for at drikke et eller andet og få en lille snack.
Hvis man kan lide paella, så anbefaler vi El Elche, som er på Carrer Vila i Vila nr. 71 (metrostop Paral.lel). Man kan også se mere om de forskellige paeller i denne mini-guide. Las Rías de Galicia serverer retter fra middelhavskøkkenet, og har en stor menu med masser af frisk fisk (Carrer Lleida 7, metrostop Poblec Sec eller Plaza de Espanya). Can Cortada på Avenida de Estatut de Catalunya nr. 55 er også anefalelsesværdig.
Hvis man kan lide blæksprutte, eller gerne vil prøve det, så bør man vælge Pulpería A´ Gudiña, hvor især “pulpo feria” er lækker. Cañota er en original tapasrestaurant, hvis menukort er blevet sammensat af Ferran Andrià's bror (en af verdens bedste kokke). Lækre tapas med et originalt design!
Hvis du hellere vil spise mere økonomisk, så er La Bella Napoli et obligatorisk stop. På Quimet i Quimet er der en hyggelig og rustik stemning. Deres tapas og vine er virkelig gode.
Natteliv
Det mest kendte diskotek er Apolo (også en koncertsal), med deres såkaldte ”Nasty Mondays”. Der er lige så mange lokale som turister her.
Man kan også tage til en fræk cabaret på el Molino eller til en koncert i Barts.
Transport
Stoppene Poblesec og Paral·lel; herfra kan du tage “el funicular” (kabelbane) til Monjuic parken
Fra Paral·lel vil det tage ca. 20 minutter at komme ind til Ramblaen.
Stoppet Paral·lel. Tag denne linje for at komme til Sagrada Familia eller Passeig de GràciaOBS! For at komme til lufthavnen, El Prat, kan man tage lufthavnsbussen fra Plaza Espanya, som er lige ved siden af Poble Sec.
Hvorfor bo her?
De Olympiske Lege blev afholdt her i 1992, og det er grunden til den urbane transformation Barceloneta har gennemgået, da man var nødt til at renovere stranden og havnen (Port Vell).
Hvis man vil nyde den friske havluft, solen, stranden og de fantastiske barer og restauranter her, så er Barceloneta stedet man bør opholde sig! I dette område er beboerne meget blandede: Pensionister, familier, udlændinge og, især om sommeren, mange turister.
Se alle vores lejligheder i dette område ved at klikke her (>‿◠)✌
Hvad kan man se?
Man må naturligvis ikke gå glip af stranden Barceloneta. Om sommeren er den fyldt med mennesker, og det kan være ret kvælende, men udenfor sæson er denne strand det perfekte sted at gå en tur, tage sol, mødes med vennerne eller læse en bog. Men man skal altid have en vigtig regel in mente: Man må aldrig lade ens ting ligge uden at holde øje med dem, for der er rigtig mange tyverier her! Barceloneta har fire pladser. I gaden Maquinista ligger Plaça Pompeu Gener, og ved siden af markedet i Barceloneta finder man pladsen Font del Mercat. Lidt længere nede ligger la Bosca.
Den mest emblematiske plads er Barceloneta, tæt ved Passeig Joan de Borbó. Her kan man beundre den fantastiske kirke Barroca, som blev opført i 1755. Hvis man vil se nogle levn fra den tid, kvarteret var beboet af fiskere kan man tage hen til “Casa de los pescadores” (fiskernes hus) i gaden Almirall Cervera.
Hvis man går forbi den olympiske havn er der en attraktion, som børnene helt sikkert vil elske: Akvariet i Barcelona, som er det største i Europa.
Man behøves ikke kun at besøge Barceloneta på grund af stranden. Der findes også mange små, hyggelige og autentiske pladser, som du kan læse mere om i denne artikel.
Desuden er hele området fyldt med kunstværker, og ved flere lejligheder stopper man op og spørger sig selv om man i grunden er på en strand eller et museum... ❁◕ ‿ ◕❁
Hvor kan man spise?
Hvis der er en ting Barceloneta ikke mangler, så er det restauranter og cafeer. Her er der et stort udvalg af al slags mad, men der er tre retter, der går igen stort set alle steder: Paella, skaldyr og fideuá (paella med spaghetti fra Valencia). Se vores mini-guide til, hvilke paella man bør vælge her.
Vi anbefaler restauranten Barceloneta, som er en del af Grupo Olivé, hvor man kan få de tre ovenævnte retter. Kvaliteten er meget høj; her er man granteret et godt måltid mad.
Hvis man vil spise på stranden kan man tage forbi Wok to Walk, og købe en af deres lækre wokretter, som man kan tage med ned på stranden og nyde. På denne måde kan man sidde i sandet og nyde solen og havet, mens man spiser.
Synes man burgere er et hit, så bør man ikke gå glip af MakaMaka Beach Burger Café, som ligger på Passeig de Joan de Borbó. De har et stort udvalg i anderledes burgere, og stemningen er rigtig god.
Natteliv
Om aftenen og natten er Barceloneta et af det bedste steder i byen at gå ud. Har man svært ved at håndtere de høje sommertemperaturer kan man lægge vejen forbi IceBar og blive kølet ned. Det er et enkelt koncept, en bar lavat af is, hvor man kan sidde og drikke noget i 45 minutter. Baren giver alle deres kunder vinterjakker og vanter. Det er en anderledes og original oplevelse.
Shôko er en meget elegant lounge club lige foran havet, hvor man først kan spise til aften og herefter danse hele natten lang.
På diskoteket Catwalk kan man også danse til den lyse morgen, og der er en rigtig god stemning. Man kan vælge mellem 3 forskellige sale: House, R&B og funk, så der er noget for enhver smag!
Shopping
Man bør ikke gå glip af markedet Mercat de la Barceloneta, hvor man kan handle dagligvarer og købe friske produkter som fisk, kød, frugt og meget mere.
I indkøbscenteret Maremagnum kan man finde alt det, man har brug for: Modebutikker som Zara, Inditex og Mango, men også sportsbutikker, restauranter, biografer m.m. Det er et stort shoppingcenter og der er mange services til rådighed, f.eks. trådløst internet, parkering og afslapningsområde. Det perfekte sted til en eftermiddag med shopping!
Transport
Det er meget nemt at bevæge sig rundt Barceloneta, da det er et lille kvarter og det er umuligt at fare vild med de kvadratiske gader.
Hvis man tager inje 4 kommer man til det nærmeste metrostop på stranden: BarcelonetaDer er mange busser og taxaer, der kører forbi dette område
Barceloneta er et godt sted, hvis man vil køre på skateboard.
Hvorfor bo her?
I de senste år er priserne på boliger og lokaler steget, da kvarteret er blevet til et af de mest populære i Barcelona. I denne zone bor der folk fra hele verden af alle mulige nationaliteter. Det er et meget aktivt område med mange fordele, f.eks. den ideelle beliggenhed, de smalle hyggelige gader, attraktionerne og meget mere! Se vores tilbud på lejligheder i Born, og vælg den du bedst kan lide! (>‿◠)
Hvad kan man se?
I Born kan man finde mange turistattraktioner, men det mest interessante sted er uden tvivl kirken Santa María de Mar , som er ekstraordinært smuk og et pragteksemplar af den catalanske gotik. Udefra ser den ud som mange andre kirker, enkel og simpel, hvilket fuldstændigt modsiges af den skønhed man finder, hvis man træder indenfor. Den ligger for enden af Passeig del Born. Det var muligt at bygge kirken i sin tid pga. donationer fra befolkningen i kystområdet i det XIV århundrede.
I den nordlige del af Born ligger Palau de la Música Catalana, en modernistisk skat, som er blevet fredet og erklæret del af verdens kulturarv af UNESCO. Bygningen er imponerende set udefra, men indvendig er den endnu mere blikfangende.
Et andet sted man ikke må gå glip af er parken Ciutadella. Den er altid fyldt med mennesker, der går ture med deres hunde, dyrker sport, osv. Hvis man rejser med børn er det oplagt at tage forbi Zoo i Barcelona, som ligger lige ved siden af parken.
Hvis man har en sød tand, så kunne en tur til Museu de la Xocolata (Museet for Chokolade) være en god idé. Det er et af de mest originale museer i Barcelona.
Picasso-museet er også et besøg værd. Har man en interesse i Picasso's arbejde, så er det nødvendigt at besøge museet for at forstå, hvordan hans teknik blev udviklet. Der er mere end 3.500 værker, som er en del af den faste udstilling, og det er dermed det sted i verden hvor de fleste af kunsterens værker er udstillet. Kan man lide historie bør man også se Centro Cultural i Born
Der findes også mange smukke og ukendte pladser i Born. Hvis du gerne vil læse mere om disse skjulte skatte, så se denne artikel.
Hvor kan man spise?
Born er det perfekte kvarter, hvis man vil nyde tapas og den gode stemning der er overalt i gaderne. El Set del Born er et sjovt sted, og en blanding mellem en slagter (charcutería) og en bar! Den pikante “chorizo del Bierzo” (pølse), ovnbagte kartofler med “all i oli” og en platte med forskellige catalanske “embutidos” (pålæg), alt sammen med det typisk catalansk “pà amb tomàquet” (tomatbrød). Lækkert!
Et andet anbefalelsesværdigt sted er La Paradeta, hvor man kan spise skaldyr til en god pris og på en anderledes måde. Man vælger selv, hvordan de skal forberedes. Vær opmærksom på, at der altid er mange mennesker og kø her!
Natteliv
Born er fyldt til bristepunktet med barer og sofistikerede gå-i-byen-steder, som tiltrækker både lokale og udlændinge. Hvis man vil vide, hvordan en moderne bar i México ser ud behøves man ikke tage den lange flyvetur; man kan nøjes med at tage på Bar Rosa Negra. Den er ejet af to mexicanere og fyldt med farver og dekorationer, som hentager en til det latinamerikanske land.
Lige foran kirken Santa Maria del Mar er der en lille bar kaldet La Vinya del Senyor. her kan man nyde et stort udvalg af embutidos, oste og lækre vine.
Hvis en hyggelig tur på en bar ikke er nok, og man vil danse indtil den lyse morgen, så er det mystiske diskotek Màgic et godt valg. Her er der god musik og en stemning som er svær at finde andre steder. Det er også en klassiker hvis man vil høre livemusik i Barcelona, og de lader nye ukendte navne spille næsten hver torsdag. Deres DJ's spiller musik som man med 100% sikkerhed ikke kan sidde stille til.
Shopping
Passeig del Born er en gågade, hvor der findes op til flere butikker. Det er et godt sted at købe originale souvenirs.
Hvis man fortsætter op ad Passeig del Born kommer man til gaden Comerç, hvor det antikke marked i Born ligger. Det er en ekstraordinær struktur af jern, som blev bygget i 1874 og renoveret i 2002. I løbet af den sidste renovering blev arbejderne overraskede, da det viste sig at under jorden lå der meget godt bevarede rester af en del af Born fra begyndelsen af det XVIII århundrede. Takket være denne arkæologiske opdagelse kan man i dag se det der i middelalderen var huse, butikker og værksteder.
På det farverige Santa Caterina marked kan man købe dagligvarer. Det er et unikt sted med et imponerende tag.
Transport
Man kan nemt fare vild i de smalle gader, da der ikke er noget bestemt system ligesom i Eixample. Så slap af og følg din intuition.
De nærmeste metrostop er Jaume I og Barceloneta
Arc de Triomf
Fra Born kan man gå til stranden og på 10-15 minutter er man på den famøse Rambla.
Hvorfor bo her?
Kvarteret ligger lige til højre for Ramblaen, som går direkte gennem det historiske centrum og ned til havet. Det gotiske kvarter er en sand labyrint af smalle gader, som tager dig med på en rejse gennem historien. Det anbefales at man altid kigger op og rundt omkring, for ikke at gå glip af de bedste ting.
Hvis du er på udkig efter en ung og international stemning, og gerne vil bo i centrum a byen, så er den bedste mulighed det gotiske kvarter. Nattelivet og de store menneskemængder gør kvarteret mindre anbefalelsesværdigt for familier med børn. Du vil bo i hjertet af byen, og på ganske få minutter kan du komme frem til alle de vigtigste attraktioner. Pas på i de smalle, nogle gange lidt dystre, gader da de tiltrækker lommetyve!
Se aquí alle vores boliger i dette område.
Hvad kan man se?
Portal de l’Àngel er en gade med masser af butikker, og den fører direkte op til den brede plads foran domkirken (Plaza de la Catedral), hvor man kan se resterne af den romerske mur, der engang beskyttede byen.
En af de vigtigste attraktioner er Domkirken, som ligger i hjertet af kvarteret. Den har en smuk have fyldt med planter, og her bor der 13 gæs. Fra den høje neo-gotiske facade stirrer de melankolske gargoiler på tilskuerne.
Bagved domkirken ligger Plaça del Rei med de imponerende gotiske bygninger, som understreger den vigtige kulturelle og økonomiske rolle Barcelona havde i middelalderen.
På Plaza de Sant Jaume finder man Ayuntamiento y el Palacio de la Generalitat de Cataluña (rådhuset og regeringsbygningen). Byens historiske museum er på den samme plads, hvor man kan se romerske ruiner i undergrunden. Ikke langt herfra ligger Plaça Reial, en stor plads fyldt med palmer, hvor der er mange barer og restauranter – et ideelt sted at slappe af.
Hvor kan man spise?
Du vil blive overvældet af det store antal restauranter og barer der findes her, især omkring Plaça Reial, som altid er fyldt med mennesker både nat og dag. Calle Ferran lige ved siden af Plaça Reial, og fører til Plaça Sant Jaume, er også et godt sted hvis man leder efter barer og cafeer.
Hvis du gerne vil læse mere om de utrolige og skjulte pladser i det gotiske kvarter og i Born, så se denne artikel.
Vi anbefaler at du spiser på restaurant Can Culleretes, som er den ældste i Barcelona. Hvis du gerne vil prøve traditionelle lækkerier fra det catalanske køkken, så kan du bestille et bord på dette spisested, der går tilbage til 1786. Prøv deres klassiske cannelloni. Hvis du har lyst til tapas, er et godt forslag Bilbao Berria, hvor de har lækre pinchos og skaldyrsretter.
Natteliv
Der er et meget livligt natteliv i det gotiske kvarter, og man finder altid et sted, hvor man kan drikke noget eller danse. For at starte aftenen ud kan man tage hen på Ryans Irish Pub Paradis, som har gode priser. Og nu hvor der er gang i festen, så kan man tage videre til de følgende steder:
Sidecar Factory Club er et af de steder i Barcelona, hvor nogle af de bedste koncerter afholdes. Bagefter bliver der festet igennem her natten lang! Det er samtidig en af de ældste natklubber i Barcelona. Stedet emmer af god stemning!
Et andet sensationelt sted er Jamboree. Ligesom på Sidecar er der her livemusik og koncerter , og bagefter bliver dansegulvet åbnet, så de festglade mennesker kan danse natten lang.
Shopping
Handelsaktiviteten i det gotiske kvarter er også overraskende, lige fra det mest komercielle område, som er Portal de L'Angel med butikker som Zara og el Corte Inglés, til alle de små botiques på Calle Avinyó.
Transport
Du vil finde metrostop på begge sider af det gotiske kvarter.
Stationerne Liceu og Drassanes tager dig til områderne Les Corts og Nou Barris.
Med den gule linje (Jaume 1 og Urquinaona) er man få minutter om at komme til stranden Barceloneta.
Kvarteret strækker sig nordpå indtil Plaza Catalunya, byens mest centrale punkt, også med hensyn til metro, tog, busstop, taxier og lufthavnsbussen.